Juleafslutning 16. december
Årets sidste klubaften blev afviklet mandag d. 16. december.
Klubaftenen indledtes med træning fra kl. 17, hvor julenissen havde været forbi og ændre lidt på formatet. Efterfølgende fortsatte julehyggen med æbleskiver og pakkeleg inden den traditionsrige juleholdlyn. Ved juleholdlyn fordeles alle interesserede på fire nogenlunde lige stærke hold, som mødes indbyrdes. Dermed får alle spillet tre runders hurtigskak mod modstandere på nogenlunde samme niveau som én selv. Holdet, der får samlet flest point, kåres til sidst som årets julevinder!
I år skabte holdnavnene "Hvem", "Hvad", "Hvorhenne" og "Hvorfor" en tilpas uformel stemning, som tilsyneladende passede Hvorfor (Otto, Linus, Utoft, Niels og Dyrgaard) bedst.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Stemningsbilleder fra juleafslutningen
Holdskak runde 3
Fjerde- og femteholdet tog med to derby-opgør mod Læseforeningen torsdag hul på tredje runde af holdskaksæsonen.
Begge hold tabte knebent. Frem 5 kom hurtig godt fra land, da Otto vandt en officer i åbningen, hvilket blev konverteret til gevinst. Samtidigt var der debut til Max! Kampen mod Læseforeningen 7 endte 1-3.

Max, August, Spencer og Otto kampklar inden holdkampen! (foto: Bo)
Frem 4 måtte ligeledes se matchpointene blive i Bolbro efter en tæt affære, der endte 4½ - 3½ til Læseforeningen 5.
Søndag d. 8. december spillede Frem 3 endnu et derby ude mod Læseforeningen 3, som endte 4-4. Samme dag vandt andetholdet 5-3 over Fredericia 2 på udebane, mens førsteholdet på hjemmebane vandt 6½-1½ over Hillerød 2.
![]() |
![]() |
Problemskak
Mandag d. 2. december afviklede vi vores første klubmesterskab i problemskak. Under Simon Wilbrandts kyndige vejledning blev deltagere instrueret i problemskakken og opgavesættet med 18 mat-i-2-opgaver for dernæst i den efterfølgende halvanden time at kaste sig ud i de til tider håbløse/vanskelige variantberegninger.
Klubmester blev Kristoffer knebent foran Alexander; de fik løst hhv. 15 og 14 opgaver rigtigt.
![]() |
![]() |
![]() |
Der kan desuden gøres varm reklame for Simons julekalender på klubbens facebookside. Hver dag åbnes lågen til en ny opgave, som vi i fællesskab forsøger at knække. God fornøjelse!


































































































































































































































































































































