Klubmesterskabet i hurtigskak
I juni måned bød sæsonafslutningen bl.a. på klubmesterskabet i hurtigskak (1., 8. og 15. juni).
Hver aften spillede vi tre runder og resultaterne af samtlige 9 runder kan du finde på turneringssiden.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Præmiegruppe 5 blev vundet af Alexander Bjerre med 4½ point foran Alexander Andersen og Marcus, der hver scorede 4 point.
Benas vandt præmiegruppe 4 med 5 point foran Erik Holm (4½) og Benjamin (4).
Det blev til en delt førsteplads i præmiegruppe 3, hvor både Elias og Quinten scorede 5½ points. Tredjepladsen blev delt mellem Atharva og Spencer.
I præmiegruppe 2 blev Rasmus Lehd forhindret den første aften, men 5½ point i de sidste to aftener var nok til en udelt førsteplads. Andenpladsen blev med 4½ point delt mellem Charlie og Simon Hansen.
Ny klubmester er Kristoffer, der vandt turneringen med 8 point. Andenpladsen gik til Alexander Le Besq (7), mens Oscar tog tredjepladsen (6½).
Vi takker for jeres bidrag til en hyggelig afslutning på sæsonen; og håber, at se mange af jer til sommerskak på Café Biografen. God sommer til alle!
![]() |
![]() |
![]() |
Stemningsbilleder fra de første hurtigskak-aftener 1. og 8. juni (fotos: Honggu Fan)
Holstebro Weekend EMT
Forårets sidste weekendturnering spilles i Holstebro, hvor Alex, Astrid, Mie og Otto spiller med. Du kan følge deres bedrifter/resultater på turneringssiden.
DM i hurtigskak for hold
Pinsesøndag d. 24. maj var Frem repræsenteret ved pokalstævnet i Middelfart. Vi havde i alt fire hold med, som spillede med i Eliterækken (1), Bredderækken (1) og Ungdomsrækken (2). Efter de seks runder kunne vi tage hjem med to andenpladser; Frem 1 (Alan, Kathrine, Astrid, Caroline og Anne-Mette) endte på ligestilling med Læseforeningen 1 i Ungdomsrækken, men måtte tage til takke med andenpladsen grundet færre matchpoint. I Eliterækken lykkedes det undervejs Frem (Allan, Alxander, Kristoffer og Alf) at slå sidste års vindere, BMS, allerede i anden runde, men dampen gik derfor lidt af ballonen; en flot andenplads blev det dog til.
Otto vandt alle sine 6 partier og vandt dermed en særpræmie!
Du kan finde alle resultater i turneringstabellen, ligesom en del af Eliterækken blev transmitteret live på Lichess.
![]() Frem 1 nr. 2 i Ungdomsrækken |
![]() Eliteholdet endte også nr. 2 |
![]() Otto og Frederik (LF) maksister! |
Masser af skak i Fredericia og Helsingør
Under Kr. Himmelfartsferien spilles en masse skak i Fredericia og Helsingør.
I Fredericia startede IM-gruppen onsdag, hvor Ellen og Mikkel spiller med.
Torsdag stod programmet også på hurtigskak og skoleskak, hvor Kai Pei og Benas samt Nikolai og Nikolina Zhang deltog.
Fredag til søndag spilles en 5-runders turnering, hvor Leia spiller med i Kandidatgruppen; Otto og Simon H. i Mestergruppen, mens Alex, Bo, Kai og Spencer spiller med i Basisgruppen.
Både IM-turneringen og Kandidatgruppen transmitteres live på LiChess.
I Helsingør spiller Alan, Astrid, Mie og Peter Sørensen med i Kronborg Open.






































