Rasmus nærmer sig klubmesterskabet
Titlen som klubmester plejer sjældent at være afgjort før sidste runde. I år vil skæbnen det måske anderledes, da Rasmus med maksimum (5 af 5 mulige!) har lagt sig i spidsen af klubturneringens gruppe 1 med et forspring på 1,5 point ned til nærmeste forfølger, Martin Utoft. Udover det store forspring kan Rasmus - efter udelukkende at have mødt højere ratede modstandere - glæde sig over en stor ratinggevinst, der formodentligt vil sikre 1700 i rating efter turneringen uafhængigt af udfaldet af de resterende partier.
I gruppe 2 er der større spænding om udfaldet. Her fører Per Andersen fra Læseforeningen med 4 point skarpt forfulgt af Peter.
Juniormesterskabet spilles over 6 runder - én runde færre end hovedturneringen - og her kan Magnus allerede glæde sig over titlen som juniormester. Stort tillykke!
Du kan følge resultater, stillinger og nye ratingtal på turneringsiden.
Skak og pizza-arrangement
Lørdag d. 23. september stod på skakundervisning ved stormester Allan, lynturnering, pizza og en masse hygge.
Der var god tilslutning til arrangementet med omkring 30 deltagere til undervisning og 24, der spillede med i den efterfølgende lynturnering.
Den gode stemning fortsatte henover pizzaerne og et godt stykke ud på aftenen.
Tak til Allan for undervisningen og et indblik i hans seneste skakmæssige bedrifter, der blandt andet er opvarmning til hold-EM til november.
Stemningsbilleder kan findes i fotoalbummet.
Ellen er danmarksmester!
Ellen har søndag vundet danmarksmesterskabet for kvinder!
Du kan læs nærmere om Ellens fin bedrift i DSUs nyhedsartikel: https://nyheder.skak.dk/2023/09/10/ellen-fredericia-vandt-kvinde-dm/
Du kan se livesendingen via dette link: https://www.twitch.tv/danskskakunion
Du kan se slutstillingen og enkeltresultater fra både Kvinde-Dm og den sideløbende weekendturnering via dette link: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28036
Ellen spiller for både Gentofte Skakklub og Frem Skakklub.
Foredrag om skakhistorie
Tidligere medlem af Frem Skakklub, FM John Rendboe, besøgte sin barndomsklub (Frem) mandag d. 14. august, hvor Johns store viden om skakhistorie og særligt skakkens positive udvikling i tiden op til 1. Verdenskrig fyldte aftenen. Foredraget tog udgangspunkt i Johns nyudgivelse "Skakkens Helte - i den smukke tid". John underholdt blandt andet med historier fra sin tid i klubben og gode historier om de første stærke skakturneringer, der blev afviklet i slutningen af 1800-tallet, da internationale rejser blev mulige.
Vi takker John for en informativ aften med et sjovt tilbageblik på skakkens udvikling - og skakurets oprindelse!