Online-skak mandag - King of the Hill
Hvem er snedigst med kongen?
Juleafslutning og julefrokost
Mandag d. 12. december bød klubben indenfor til den klassiske juleafslutning. De unge tog hul på festlighederne kl. 17 med hjerne-arm på tværs af træningsgrupperne.
Fra kl. 18.30 sluttede de voksne medlemmer sig til selskabet, hvor hyggen var i centrum og æbleskiverne blev nydt. Pakkelegen fik deltagelse af rundt regnet 30 deltagere, hvorfor gavebordet fik vokseværk ad flere omgange.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Julefrokosten afvikles fredag d. 16. december. Kontakt Bo, Kamuk eller Markus, såfremt du har spørgsmål hertil.
Husk desuden, at du/I har mulighed for at spille hurtigskak mellem jul og nytår, når vi 28. december åbner dørene til Julecuppen - for første gang siden 2019!
Nissen har desuden været forbi hjemmesiden og spredt snevejr. Zoom evt. ud for at se snevejret ude i kanten af (computer-)skærmen.
Frem 1 - Caïssa Gladsaxe
En af de lange dage på udebane. Det blev spillet på en vej med navnet "Til Jernbanen", og ikke uden grund. Men jævnlige mellemrum kørte der S-toge få meter fra vinduerne. Jeg hørte kun den susende lyd fra de første få toge, men jeg skal ikke kunne sige om andre blev generet af dem.
På skakbrætterne var vi små favoritter med få undtagelser. Starten gik og det første bemærkelsesværdige var, at Alexander ingen modstander havde. Uret blev sat i gang, og da modstanderen dukkede op efter ca 25min var der allerede spillet tæt på 20 træk ovre hos Tobias. Der sad nemlig to spillere som havde en voldsom mængde træk med hjemmefra.
Pokalskak - 2. runde
Faaborg Skakklub stod mandag d. 28. november som arrangør for 1/8-finalerne i pokalturneringen. Frem Skakklub havde tre hold med i bowlen, og lodtrækningen gav følgende opgør: Frem 1 - Læseforeningen 3, Frem 2 - Årslev og Frem 3 - Læseforeningen 4.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Der blev kæmpet længe i alle tre matcher. Frem 1 (Kristoffer, Simon, Niels Henrik, Yann) var først færdige med sejr på 3,5-0,5. Dernæst måtte Frem 3 (Lau, Oskar, André, Kamuk) med et nederlag på 1-3 acceptere, at 1/8-finalerne blev endestationen i årets udgave af pokalturneringen. Frem 2 (Markus, Ahmad, Utoft, Bo) vandt 2,5-1,5.
Frem 1 og Frem 2 er dermed kvalificerede til kvartfinalerne, der afvikles mandag d. 30. januar i Ungdomshuset.