Alexander vandt Frem Hurtigskak
Sæsonens sidste turnering fandt sin afslutning mandag d. 3. juni.


De 27 deltagere var fordelt i en stor Monrad-gruppe med 3 præmiegrupper. Efter 9 runder fandt vi følgende vindere:


Præmiegruppe 3: Delt førsteplads til Nicholas (tv) og Julius - Præmiegruppe 2: 1. Mikkel (th) og 2. Linus


Præmiegruppe 1: 1. Alf (midt) og 2-3. Aske og Bo - Frem Hurtigskak: 1. Alexander (tv) og 2. Kristoffer
Generalforsamlingen 2019
Mandag d. 6. maj blev årets generalforsamling afholdt i Dansesalen på 1. sal.
Klubbens afgående formand, Aske Graulund, afsluttede sin formandsgerning med en beretning om medlemmernes flotte resultater sæsonen igennem; heriblandt to oprykninger og flere Danmarksmesterskaber hos juniorerne.
Topscorerne på holdene blev traditionen tro hyldet ligesom Årets Frem'er blev kåret; valget faldt på Peter Fynbo, som foruden kasserertjansen altid giver en hånd med i klubben ligesom sæsonen har givet ganske fornuftige sportslige resultater. Frem Skakklub kan være glad for Peters tilstedeværelse i klubben!
![]() |
![]() |
| Topscorere: Erik (Frem 3), Elias (Frem 4), Tobias (Frem 1), Niels Henrik (Frem 2) | Årets Frem'er: Peter Fynbo |
Ny formand blev Bo Sørensen. Ny mand i bestyrelsen er desuden Tobias Ilsøe, mens Jan Kuntz blev valgt som bestyrelsessuppleant.
![]() ![]() |
| Juniortræning inden generalforsamlingen |
Frem Open 2019
Vinder af Frem Open 2019 blev Jonathan med 6 point ud af 7 mulige.

Andenpladsen i gruppe 1 skulle afgøres i sidste runde mellem Erling Rasmussen og Markus. Efter fuld spilletid (afslutning tæt på kl. 23) lykkedes det Erling at overtage Markus' andenplads.
Gruppe 2 blev vundet af Rasmus, der som Jonathan scorede 6 point i løbet af de 7 runder. Gruppesejren var dog først sikret efter et spændende parti mod Elias, som var tæt på at få sit tårnoffer på h7 til at give pote.

Andenpladsen i gruppe 2 blev en deling mellem Clara og Mikkel Løftgaard.
Se stillingen og enkeltresultater i tabellerne.
Stor succes ved DM i skoleskak for hold
I weekenden 5.-7. april 2019 blev DM i skoleskak afholdt i Nordjylland. Her deltog en stor del af vore talentfulde juniorer.
I Å-rækken vandt Albert, Jonathan, Christian, Elias, Bastian og Johan en flot og sikker sejr.

Fra venstre: Jonathan, Johan, Elias, Albert, Christian og Bastian.
I B-rækken vandt Giersings Realskole (Odense).

Fra venstre: Oskar, Magnus, Julius, Kristian, Mathias og Clara.
Stort tillykke med de flotte bedrifter!
Læs mere på holddm.dk.




















































































































































































































































































































































