Juleafslutning 15. december
Årets sidste klubaften blev afholdt mandag d. 15. december.
Klubaftenen indledtes med træning fra kl. 17, hvor julenissen ændrede på formatet. Efterfølgende fortsatte julehyggen med æbleskiver og pakkeleg inden den traditionsrige juleholdlyn. Ved juleholdlynen blev vi fordelt på fire 4-mandshold, som mødtes indbyrdes. Holdnavnene blev i år "Valde", "Tinka", "Jesus" og "Pyrus", hvor der afslutningsvist måtte lynomkamp mellem "Valde" (Alexander, Emma, Peter og Steen) og "Pyrus" (Niels, Oskar, Linus og Henrik) til for finde en vinder. Efter en seværdig finale afsluttet med en matsætning, hvor den anden konge samtidigt stod skak(!), endte det med sejr til "Pyrus". Dermed lykkedes det for Niels og Linus at genvinde jule-titlen.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Stemningsbilleder fra juleafslutningen
Skakliga-kamp på hjemmebane
Søndag d. 14. december bød på årets sidste holdkamp, da førsteholdet hjemme tog imod Brønshøj i Skakligaen. Efter et par spildte chancer undervejs blev det desværre til endnu et (knebent) nederlag til førsteholdet på 3-5. Du kan se partierne fra kampen via Rasmus' live-dækning https://lichess.org/broadcast/danish-team-championship-20252026/round-4/UrSh8pzA#boards
![]() |
![]() |
![]() |
Billeder fra holdkampen (fotos: Simon W.)
Simon beretter fra kampen:
Pga klubbens nye livemaster Rasmus Lehd kan man jo selv tjekke alle kampene. Super godt arbejde!
Jeg prøvede for første gang at være holdleder uden at spille, så jeg havde god tid til at kigge på partier og få dårlige nerver. De første dårlige nerver kom fra Curts parti på. Han sad med tredje sorte i træk, og denne gang fik han spillet en rigtigt hurtigt i åbningen, men til gengæld også 2 unøjagtige træk, som gjorde det alt for svært at få brikkerne ud. I åbningen kom Torben også galt af sted, da et klassisk Sxe4-offer gav bøvl i e-linjen og dermed minus en bonde og samtidig en presset stilling.
Hvis det var en fodboldkamp, ville det på mange måder være en skidt første halvleg, som OB-fans i dag ville kunne relatere til. For de to dårlige stillinger var nemme at finde, men de gode stillinger var endnu ikke dukket op.
Opgaveløsning (klubmesterskab)
Mandag d. 8. december prøver vi for anden gang at afvikle klubmesterskabet i opgaveløsning. Opgaverne er mat-i-2-opgaver, hvor man efterfølgende får point for hver rigtig opgave.
Vi starter kl. 18.45 med forventet afslutning kl. 20.45
Rundereferat fra kvindeholdet
FREM 2 – Læseforeningen 3 (5-3)
Det gode ved holdskak er, at selvom man har spillet et dårligt parti, kan man altid glæde sig over sine holdkammeraters fine sejre. For at genleve denne ikke selvbedrevne succes, har jeg skrevet dagens rundereferat – Ellen K
Først færdig, og inde på en utrolig sejrstime, var Astrid. Modstanderen fik hurtigt lært, at man skal huske rokade før der bliver ballade – en skak på a4, og hov, så faldt den udækkede løber på b4. Modstanderen var trods den unge alder en gentleman og gav op med det samme. 1-0 til FREM. Udækkede løbere er åbenbart et tema. Den næste færdig var Claire, uagtet af en lidt shaky åbning, fik hun kludret sig ud i en rodet stilling. Modstanderen var ikke opmærksom på, at kludder ofte involverer bindinger og taktik. Pludseligt kom Dxd6! og den ellers flotte bonde på e5 kunne bare slå tilbage på bekostning af egen dame. I stedet for at miste damen, væltede han kongen. 2-0 til FREM.
![]() |
![]() |



























































































































































































































































































































































