Tarteletter og vigtig holdkamp
Mandag d. 24. oktober starter den nye holdsæson med en af de helt store kampe. Vi lægger ud med intet mindre end det interne klubopgør mellem tredjeholdet og andetholdet, hvilket ikke kommer til at gå stille for sig - vi glæder os!
Samme aften markerer vi endnu et velafviklet Odensemesterskab samt takker for den store frivillige indsats som vore klubkammerater har leveret i denne forbindelse. Den nykårede Odensemester vil stå for tarteletter, hvor du og dine smagsløg kan se frem til både den klassiske variant samt en fræk variant inspireret af Steens fantastiske kokkerier under OM - tartelet a la stegt flæsk med persillesovs!

Så kig forbi til en superhyggelig klubaften; vi starter kl. 17 med juniortræning efterfulgt af tarteletter fra kl. 18 inden andet- og tredjeholdet fortsætter showet fra kl. 19.
Odensemesterskabet 2022
Odensemesterskabet blev traditionen tro afviklet i starten af skolernes efterårsferie (14.-16. oktober).
Turneringen blev afviklet over fem runder med deltagerne inddelt i jævnbyrdige alle-mod-alle-grupper samt Basis 10 som n Monrad-gruppe med 10 spillere.
Odensemester 2022 blev IM Mads Hansen (Frem) foran IM Bjørn Møller Ochsner (Århus/Skolerne) på en udelt andenplads.

Resultater og turneringstabeller: OM 2022
Præmietagere: Gruppevindere og andre præmietagere inkl. billeder kan ses via dette link
Livedækning (12 partier fra de tre øverste grupper samt udvalgt gruppe): Chess.com og lichess.org
Billeder: Billeder fra stævnet fremgår af slideshowet nedenfor. Du kan komme direkte til fotoalbummet for turneringen ved at klikke på slideshowet.
Beretninger: Vi vil dagligt rapportere fra turneringen: Fredagens beretning -Lørdagens beretning- Søndagens beretning
Videoanalyser: Se Kamukkens fire videoanalyser via knappen "Videoanalyser" nedenfor.
Du kan finde et overblik over de tidligere Odensemesterskaber via dette link.
Billeder fra Odensemesterskabet 2022
(hold musemarkøren over billedet for at pause slideshowet)
Deadline: Skakskandalen
Deadline på DR rettede torsdag d. 22. september opmærksomheden mod det store drama i skakverdenen for tiden; hvad handler sagen mellem Magnus Carlsen og Hans Niemann om? Hvilken betydning kan sagen have på skakkens image som hjernedyst? Og hvordan har computeren ændret skakken de seneste tre årtier?
Du kan se indslaget på dette link; omtalen af skakskandalen starter efter 12:15.
Klubmestersimultan
Mandag d. 8. august åbner klubmester Martin Utoft den nye sæson, når han udfordrer alle interesserede medlemmer i en simultanforestilling.

Simultanforestillingen starter kl. 19.00. Det er gratis at deltage og tilmelding sker på selve klubaftenen (Ungdomshuset, 3. sal, Nørregade 60).
Juniorerne "tyvstarter" på den nye sæson, da der fra kl. 17 står juniortræning på programmet.
Vi ønsker alle en god sæson 2022-23!



























