Pokalskak - 1. runde
Mandag d. 7. november stod der bl.a. pokalskak på programmet. Nyborg Skakklub forestod første runde af pokalskakken, hvor de tilmeldte hold ville blive reduceret til de 16 hold, der senere skal deltage i 1/8-finalerne.
Frem 3 og Frem 4 deltog, og lodtrækningen gav dem hhv. Faaborg 3 og Læseforeningen 3.
Tredjeholdet trak det længste strå mod Faaborg (3,5-0,5), mens Frem 4 desværre tabte 1,5-2,5.
![]() |
![]() |
![]() |
Spencer vicefynsmester
Lørdag d. 5. november blev der afviklet Fynsmesterne i Skoleskak på Korup Skole.
Med den flotte score på hele 6 point ud af 7 mulige lykkedes det Spencer at blive nr. 2 i sin gruppe og samtidigt sikre sig deltagelse i Danmarksmesterskaberne sidst på måneden. Tillykke!

OM i lynskak
Fredag d. 4. november bød på en hyggelig fredag aften i Undgomshuset, da Odensemesterskabet i lynskak blev afviklet.
Simon Wilbrandt endte som ny Odensemester efter en sejr på 2-0 i omkampen mod Alexander le Besq.
Resultater fra indledende grupper og finalegrupper.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Stor kampgejst da Fynsserien blev skudt igang!
Den fynske holdskaksæson og Fynsserien blev mandag aften skudt igang med et blandt medlemmerne imødeset klubopgør mellem Frem 2 og Frem 3. Undertegnede er blevet ny holdleder for andetholdet i denne sæson og har over taget over efter Niels Henrik, som har ønsket en pause fra tjansen. Samtidig har Jacob Kamuk overtaget holdledertjansen for tredjeholdet.
Frem 2 var klare farvoritter i mandagens kamp, men det var ikke til at se, da kampen først kom i gang; godt to timer inde i opgøret havde Frem 3 taget føringen og var foran 2½-1½. Frem 2 var ellers kommet foran, efter Jonathan Roed vandt over tilbagevendte Anton Kjeldsen, men først kom Markus til at smide en dronning uprovokeret mod Lau, og kort tid efter tabte Ahmad til Oscar, mens Albert tog remis mod Rasmus.
Kampen endte ud med en smal sejr til Frem 2 på 4½-3½, og kampen var lige så tæt, som resultatet viser. Frem 3 viste stor kampgejst, og Kamukken havde også før kampen flere gange bebudet, at de ville tæve Frem 2, men når der blev spurgt ind til om der skulle noget på højkant, så forblev han tavs. Kampen bød på debut til Thomine Stolberg-Rohr, som er kommet til fra Evans, Vejle. Debutten blev ikke helt så vellykket, da den nuværende klubmester, Martin Utoft, var i stort spillehumør, og fik hævet sejren hjem på førstebrættet, efter Thomines tid rendte ud i en svær stilling. Kampen bød også på holdskakdebut til Torbens søn, Benjamin Østergreen, som vandt over klubbens tidligere formand, Aske Graulund. Niels Henrik og Elias Roed sejrede mod henholdsvis Erik Pedersen og Jacob Kamuk. Næste runde byder for begge holds vedkommende på hjemmekamp; Frem 2 tager imod Læseforeningen 3, mens Frem 3 samtidig tager imod Tårnet 1.
I næste uge skal vi finde afgørelsen i dette års klubmesterskab, hvor Alexander Le Besq lige nu ligner en ny klubmester med et halv points forspring til Jonathan Roed, men intet er afgjort, før sidste runde er spillet.
![]() |
![]() |
![]() |
Der skal iøvrigt lyde en stor tak til Mads Hansen og Kristoffer Dyrgaard, som havde lavet tarteletter, som blev nydt inden holdkampen, som tak for indsatsen til alle, som gav en hånd med i forbindelse med at arrangere Odensemesterskabet forrige weekend.
Bo Sørensen

































































































































































































































































































































































