DM i skoleskak for piger
Endnu en Danmarksmester i skoleskak!
Idag blev der skrevet endnu et stykke historie til kvindeskak i Frem Skakklub, da Caroline Lindegaard Bruntse vandt A-rækken ved Skoleskak-DM for piger, efter at være gået ubesejret igennem turneringen. Så stort tillykke til Caroline herfra 💪👏👏👏
![]() |
![]() |
![]() |
Billeder er taget af Anne-Mette Bruntse
Nikolina sikrede sig en flot 2.plads i sin gruppe, mens Rae og Helena fik henholdsvis en 3. og 4.plads i deres grupper, også stort tillykke til dem herfra.
I øvrigt flotte store pokaler man får til DM i skoleskak; dem ser man vist ikke til det rigtige DM 😄
Du kan læse mere om turneringen samt se billeder og resultater på https://pigedm.dk/
Bo Sørensen
Kvinde-DM 2026
11.-15. februar afvikledes kvindernes Danmarksmesterskab hos Skakforeningen ØBRO i København.
Fra klubben deltog Astrid, Ellen Kakulidis og Leia. Alle tre var undervejs godt med i turneringen, og da Ellen kunne fastholde det gode spil og de tilhørende gode resultater hele turneringen igennem endte hun som velfortjent Danmarksmester; stort tillykke! Du kan læse mere om turneringen på DSU's hjemmeside.

Frem Open og vinterferie
Mandag d. 16. februar åbner klubben igen efter skolernes vinterferie. Udover træning fra kl. 17 byder aftenen på første runde af Frem Open samt Frem 2 deltagelse i semifinalerne i pokalskak (afvikles i Nyborg). 32 spiller med i Frem Open og er fordelt i fem grupper. Du kan finde grupperne samt rundelægning på turneringssiden (tallet i et felt angiver modstanderen, mens et højrejusteret tal angiver, at man har hvid i det pågældende parti).
Holdskak
Starten af februar byder på en del holdskak.
Søndag d. 1. februar var Frem 1, 2 og 3 i aktion. Det blev desværre til endnu et 4½ - 3½-nederlag for førsteholdet, da de var på besøg hos BMS i Ballerup. Dermed må førsteholdet - med to holdkampe igen - indse at det bliver en tur ned i 1. division i næste sæson, da der spilles med matchpoint i Skakligaen, som gør det umuligt at nå over nedrykningsstregen trods en fornuftig pointhæst i løbet af sæsonen.
Frem 2 var på en hård opgave mod Læseforeningen 2, som blev tabt 3-5. Det blev samtidigt til uafgjort 4-4 mellem Frem 3 og Tårnet 1, hvormed tredjeholdet konsoliderede førstepladsen i Fynsserien.
Mandag d. 2. februar bød ligeledes på holdskak, hvor Frem 4 og Frem 5 spillede hjemme mod hhv. Midtfyn og Assens. Frem 4 spillede uafgjort 4-4 og har dermed formodentligt vundet Serie 1, Kreds 1 (medmindre Middelfart torsdag henter en storsejr). Frem 5 tabte en spændende kamp knebent 3½-4½, hvilket også var forudset af ratingtallene.
![]() Frem 4 - Midtfyn |
![]() Frem 5 - Assens |
Sjetteholdet var torsdag på besøg i snevejret i Bolbro, hvor LF 6 bød velkommen. Kampen endte desværre med et nederlag på 2-4.






















































































































































































































































































































































