Sidder du og hungrer efter hurtigskak og holdskak? Så er der søndag d. 7. maj mulighed for netop dette, når Nr. Aaby Skakklub i samarbejde med Fynsk Skak Union afvikler kvalifikationsstævne til pinsestævnet (Skanderborg søndag d. 28. maj).

Konceptet er hurtigskak for 4-mandshold, hvor man kan stille op i enten Juniorrækken (spillere til og med 20 år), Bredderækken (ratinggennemsnit på holdet under 1800) og Eliterækken (fri tilmelding).

Tilmeldingsfristen er onsdag d. 3. maj, hvorfor vi på den kommende klubaften (1. maj) vil få tilmeldt hold fra Frem. Har du interesse i at spille 7. maj, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen enten på mail eller i klubben mellem kl. 18 og kl. 19 på mandag.

Link til mere information om kvalifikationsstævnet.