Mange temaer var i spil, da FREM 2 i søndags mødte Tårnet i deres anden holdkamp i denne sæson, heriblandt tidsnød, løberparret og stærke debutkampe!

Hvad angår tidsnød, må man sige, at temaet var todelt. Vi var 5 spillere fra Fyn, der stod kampklar i god tid foran ungdomshuset, hvor snakken og diverse historier gik vildt for sig i bilen på vej mod Svendborg. Vi havde blandt andet vores reserve, Helena, med, som for første gang mødte holdet, og vi fik i den grad hygget og lært hinanden at kende på et andet plan end bare at mødes til en hjemmekamp – but then came the trouble…

Normalt er det et smukt syn at køre over Storebælt på en efterårsformiddag, men det ser man anderledes på, når den ønskede destination er Svendborg! Vi var simpelthen kørt forkert. Og hermed opstod første del af en kamp mod tiden!

Naturligvis fik vi gjort alt for at informere både den sjællandske del af vores kvinder samt modstanderholdet om denne fejl, samt at dette ville betyde en minimum 45 minutters forsinkelse, og herfra blev der ellers stormet mod Svendborg! Vi var selvfølgelig presset, indtil Ellen informerede os om, at vores modstandere selv havde tilbudt at vente med at starte uret for os, der var forsinket. Der skal her lyde en kæmpe tak til Tårnet, der i en situation, der nemt kunne have været akavet, tog imod os med smil og forståelse! Jeg ved, jeg taler for alle, når jeg siger, at det var vi meget glade for!

Denne kaotiske start på dagen kunne måske godt have slået os ud – men hey, vi kæmper for at modbevise bestemte skakstereotyper, og ikke dem, der omhandler stedsans, så vi må grine af det!

Da vi ankom til Tårnet, var vores kvinder fra Sjælland gået i gang. Den første kamp, der fangede ens opmærksomhed, var Louises. Hun spillede sin første kamp for holdet, og at sige, at hun stod godt, ville være en underdrivelse! Herefter spillede hun resten af partiet stilrent og fangede modstanderens springer med løberparret! Ellen K hev også en sejr hjem, da hun i et slutspil, som vi andre ikke kunne regne ud, fik bevist hvad et løberpar egentlig kan, og fortalte mig, at en kvindelandsholdstræning ugen før, utroligt nok havde handlet om løberpar slutspil. (Det betaler sig at lytte, når Allan taler!)

Hvad angår vores anden Ellen og 1. bræt, røg hun ud af teori allerede i træk 4 og måtte improvisere derfra. Stillingen blev svær at spille, men modstanderen kom i stor tidsnød, hvilket Ellen på rutineret vis fik udnyttet. Holdleder, Thomine, havde formentlig fordel gennem hele partiet, men endte i et svært dronningeslutspil, hvor hun, efter at modstanderen havde tilbudt remis flere gange, måtte tage imod.

I mit parti var det ret lige spil, indtil han kom i tidsnød og spillede et træk, der kostede ham partiet. Glad var jeg godt nok, idet jeg både fik spillet et godt slutspil, men allermest fordi det er det første koordineret, som jeg har vundet i + 10 år. Kort inden mit eget parti blev afsluttet, kunne man høre en sukken fra Astrids modstander, som satte sit tårn i slag i træk 40 og gav op med det samme herefter. Astrid har meget imponerende 2/2 og har ikke været i problemer på noget tidspunkt i løbet af kampene. Apropos imponerende så fik Claire også, efter hurtigt at stå bedst i sit parti, remis mod en spiller også et par 100 rating point over hende.

Sidst men ikke mindst havde vi Helena, som også spillede sin debutkamp for holdet. Da hun blev spurgt, om hun ville være reserve, havde hun trænet hele ugen op til kampen, og det kunne godt nok mærkes ud fra det niveau, hun udviste. Hun kom så godt fra åbning- og midt spillet, at det næsten lignede, at hun ville blive en af de første med en sejr for holdet. Desværre, efter mange timer, dummede hun sig i slutspillet og tabte en bonde, der vandt spillet for modstanderen. Dette slog dog ikke Helena ud, der som den eneste blev efter kampen for at analysere sit parti. Partiet er siden hen blevet delt rundt og mange har kaldt det hendes flotteste nogensinde!

Alt i alt udgjorde dette en 6-2 sejr til FREM 2!

De første to holdkampe har virkelig vist, både hvor fedt det er at kunne stille op med så stærkt et kvindehold, men også hvor heldige vi er, at så gode spillere kan træde til, når vi ikke kan stille med stærkeste opstilling!

Afslutningsvist vil jeg nævne, at en ny tradition er ved at snige sig ind på holdet i form af at tage et gruppebillede efter hver kamp. Det giver god mening, da vi jo klart er det pæneste hold i klubben. Desuden blev der også flirtet med et nyt kampråb:

”Vi skal ikke hjem, vi skal FREM” – også selvom vi nogle gange må tage en omvej ;)

Emma Le Besq