Er trylleriet galt eller genialt?
Ovenstående spørgsmål meldte sig i Odense lørdag, da Lars Hansen stod for et stort bidrag til dagens underholdning for publikum på spillestedet og online: Under eftermiddagsrunden blev der i chatten på live-streamen meldt "Lars tryller", hvilke naturligvis fik opmærksomhed fra kommentatorerne (Allan Stig og Michael Agermose). Et inspirerende og tankevækkende officersoffer åbnede kongestillingen, og Allan udtrykte efterfølgende "Det var en sindsyg stilling og uden tid til nogen af jer", da Lars Hansen og Simon Bjørk besøgte kommentatorrummet efterfølgende; et besøg, hvor dagens citat måske faldt, da beskrev offeret med "Jeg synes, det var ret logisk!". Vi takker for underholdningen. Du kan se partiet nedenfor samt gennemgangen i kommentatorrummet (link til Twitch) efter partiet.

Simon (tv), Las Hansen (i midten) og Martin Haubro giver efter deres partier deres besyv med ved den afsluttende kommentering lørdag aften
Resten af spillesalen lod dog ikke Lars og Simon være alene om at underholde publikum; der blev spillet energisk og iderigt samt længe i mange partier lørdag. Bl.a. bød lørdag formiddag på det snart traditionsrige opgør mellem de forhenværende Odensemestre Henning Nielsen (OM 1978, '80, '81, '82 og '84) og Morten Topholm (OM 1993 og 2005), hvor stilingen i de indbyrdes opgør inden lørdagens møde var 3-3 (efter 2 gevinster til hver). Der var dermed lagt op til et spændende opgør, hvor de fulgte en tidligere variant med lidt ny computerforberedelse. Henning endte med at komme bedst ud af forviklingerne og fører nu den indbyrdes OM-duel. Henning holdt desuden skruen i vandet ved i eftermiddagsrunden at besejre et af store talenter i form af Anders Askjær, hvorefter Anders og Henning er med i en tredelt førsteplads i Mester 5 inden søndagen.

Med syv Odensemesterskaber på deres fælles CV mødes Morten og Henning til deres syvende interne opgør
I mesterskabskampen indledte de tre førende 2xMartin og Boris lørdagen med remiser, hvormed spændingen var intakt inden tredje runde. Her lykkedes det Boris at besejre Martin Percivaldi, hvorefter Boris ligger alene i spidsen og et halvt point foran Martin Haubro. De to mødes i hvad der kunne ligne en gruppefinale søndag formiddag.

I Mester 1 havde Emil Zander en af de dage, hvor det gode spil desværre ikke gav den fortjente pointhøst: To gode stillinger mod først Karl Emil og siden Jens Ramsdal endte desværre point i tabellen. Efter at have sluppet godt fra problemerne mod Emil fører Jens nu gruppen udelt med 2½ foran Andreas Skytte Hagen med 2 point. Jens og Andreas mødes i sidste runde.
Den store kampgejst i Odense resulterer fortsat i en stor bunke gevinstpartier; og dermed også folk med fortsat maksimumpoint efter 3 runder: Janus Christensen (Mester 2), Lasse Ramsdal (Mester 7), Simon Eberle (Basis 3), Otto Skovslund Henriksen (Basis 5), Torben William Petersen samt Spencer Skoubo (begge Basis 8) og Julian Hagen (Basis 9).


Et par enkelte partiafslutninger fra lørdagen kan du finde nedenfor:
Flere stemningsbilleder fra Odensemesterskabet kan findes i fotoalbummet.
Resultater og grupper kan findes på turneringssiden.
Link til live-partier og link til live-kommentering.


























































































































































































































































































































