Det er lidt af en fortærsket kliché at omtale Esbjerg som en fiskerby. Det er vist ret begrænset, hvad der er tilbage af det hæderkronede erhverv i den vestjyske højborg. Ikke desto mindre er der nogle sproglige billeder fra fiskeriet, som trækker paralleller til søndagens kamp mellem Frem 2 og Esbjerg. For det var unægteligt lige ved og næsten, at det undertippede hjemmehold kunne hive en stor fisk og en noget overraskende sejr i land. Sådan gik det desværre ikke, for den sidste kølighed svigtede, og den rutinerede modstander slap af krogen og kunne drage lettet hjem med et 4-4 resultat.
Frem 2 kom ellers flyvende fra start. Alan var kaldt ind som reserve på bræt 8, og han fik en drømmedebut. Hvid i en c3-sicilianer, hvor han vandt en bonde i midtspillet, fik aktiveret tårnene i slutspillet, og vandt endnu en bonde. Det så meget sikkert ud. Flot kamp og 1-0.
Derefter fulgte en hel stribe remiser. Michael havde gang i et lovende kongeangreb på tredjebræt, men begik efter eget udsagn en fejl, så fordelen gled af hænde og med få minutter tilbage på uret til de sidste 10-15 træk, tilbød han fornuftigt en remis, som en presset modstander straks tog imod.
Alf var oppe mod stærke IM John Rødgaard på førstebræt. Med sort i en katalaner snuppede han Hvids c4-bonde og spillede benhårdt på at holde den. Det resulterede en skæv struktur med dobbeltbønder i c-linjen, men aktive tårne. Det lignede et tæt på korrekt spillet parti fra begge parters side, og derfor var fredsløsningen åbenlys.
Jonathans parti så jeg ikke det store af, men det lignede også et helt jævnbyrdigt et af slagsen, hvor der ikke rigtig nåede at komme det store på færde inden parterne sluttede fred.
Jacob fik en interessant stilling med modsatte rokader, hvor der blev angrebet på hver sin side. Vor mand havde godt styr på sit forsvar og i et slutspil med fire bønder til hver plus officerer, troede holdlederen, at Jacob ville bryde igennem og vinde materiale. Men det var vist synsbedrag, for kort efter var også denne kamp sluttet remis.
Thomine spillede kampens måske mest interessante parti. Mod en Pirc-opstiling fløj hendes h-bonde ned mod kongen, der blev ofret en kvalitet, da springeren slog bonden på h5. Sorts kongestiling var piv-åben, og sørme om ikke modstanderen meget hjælpsomt afbyttede sin forsvarsløber på g7 samtidig med at Thomines dronning kom faretruende nær et matangreb. Det hele så meget lovende ud, og Thomine kunne vist bare have rokeret langt og bragt et tårn i h-linjen, så var der tæt på ustoppelig mat, selvom manøvren ville koste en officer. Det skete desværre ikke, og den sorte mand fik stablet et forsvar på benene og byttet nogle brikker, så pludselig var det Thomine, der stod næstbedst og måtte ned. Den sved – 3-3 stod der nu.
Tilbage sad undertegnede og Simon og forsøgte at få hele point ud af komplekse, men fordelagtige slutspil på hhv. bræt 4 og 2. Mit eget af slagsen var resultatet af en kamp, der havde bølget lidt frem og tilbage. Som Hvid i en hollænder, fik jeg givet Sort en akavet stilling med dobbeltbonde i f-linjen og en isoleret d-bonde. En behagelig situation, som passede mig glimrende at kunne manøvrere stille og roligt i, efter dagen forinden at være væltet ud af flyet fra en familietur til Sri Lanka – og dermed med en vis rejsetræthed i kroppen. Men af uransagelige årsagen smed jeg en kvalitet i midtspillet, men fik dog bonde og et vist pres med i handlen. Da Sort samtidig var i størst tidspres, røg endnu en bonde op mod træk 40, men samtidig fandt min modstander en smart manøvre, hvor kvaliteten blev givet tilbage og tilbage sad jeg med en bonde over, men i et uligefarvet løberslutspil. Der opstod nogle gevinstmuligheder, men i sidste ende var jeg ikke god nok, så den kamp fes også ud i remis.
Simon havde efter eget udsagn flere gevinstmuligheder i sit parti mod stærke Johnni Veng. Han var Hvid i f3-varianten i nimzoindisk og opnåede vist lige præcis den type pres i centrum, som den åbning er kendt for. En stillingstype, Simon vist har spillet et utal af gange. Slutspillet endte i materiel fordel, men den ekstra bonde var en dobbeltbonde, som ikke rigtig kunne føres til forvandling, så det kunne rimelig let forsvares af modstanderen. Endnu en remis og dermed 4-4.
En uafgjort kamp mod top 3-holdet Esbjerg er på papiret glimrende og endnu engang over forventet score. Det batter bare ikke rigtig det store på bundlinjen, for vi indtager fortsat en nedrykningsplads. Rækken er uhyre jævnbyrdig, når SK1968 1 tages ud af ligningen, og således adskiller fem point nummer 2 og 8. Det betyder også, at vores skæbne ikke er besejlet. Hvis vi kan vinde i sidste runde mod SK1968 2, og andre resultater går vores vej, så er det bestemt muligt at redde os. Det går vi all-in på 😊
Niels Henrik
