Hjemmekampen mod SK1968 1 fra Aarhus blev præcis lige så svær som forventet, og der var generelt tale om klasseforskel på de to hold. Et nederlag på 1-7 er barskt, og det gør nok nas uanset, hvor god modstanderen er. Men Frem 2 har stadig to skud i bøssen, og selvom vi efter afklapsningen indtager en bundplads, så skal der ikke mere end et par gode præstationer til, før vi har reddet os i 1. division, gruppe 3.

Undertegnede plejer som holdleder og referent at have nogenlunde styr på de øvrige partier, men denne gang må jeg bare konstatere, at jeg havde rigeligt at gøre med at holde sammen på eget parti, så det er begrænset hvor meget klogt, der er at sige om holdkammeraternes.

Generelt var vi hver især oppe mod modstandere, der havde mellem 2- og 300 mere i rating. Min egen modstander på førstebræt, Martin Matthiesen, er over 2300, og selvom jeg selv syntes, jeg fik sat et fornuftigt parti sammen, så havde min modstander bare set længst, og et forsøg på et kongeangreb blev let afværget og modsvaret af dødeligt angreb på modsatte side.

Jacob kæmpede bravt mod Jens Albert Ramsdal, der har været inde omkring landsholdets bruttotrup. Der røg en bonde i midtspillet og stille og roligt blev fordelen udbygget til gevinst. Nogenlunde samme recept lignede det, at Poul Rewitsch brugte mod Thomine. I hvert fald var det hurtigt med et par bønder nede, at Thomine måtte fighte det bedste, hun havde lært.

Martin Utoft mente efter sit parti, at han bare var blevet overspillet, og jeg tror, Bo ville sige det samme. I hvert fald røg der et tårn efter nogle komplikationer i midtspillet, og så var gode råd dyre.

Yann stod længe godt, og udnyttede en stor viden om åbningen. Men modstanderen holdt hele tiden sammen på stillingen, og efter tidskontrollen blev løberparret mere og mere dominerende. Det var dog en grum overseelse, der satte en brat ende på sagerne, da Yann mistede et tårn. Øv.

Dagens to lyspunkter var reserverne Kathrine og Caroline. For begges vedkommende var der tale om en debut i 1. division – og sikke en! Kathrine spillede en fin dronninggambit med hvid og havde en officer for tre bønder. Klogelig valgte hun dog at gå ind i en trækgentagelse op mod tidskontrollen mod sin modstander, der havde mere end 300 ekstra på ratingkontoen.

Det samme blev udkommet for Caroline, der kom ud i et slutspil med springer og fire bønder til hver. Det var uklart, hvem der spillede på gevinst, og det lignede unægtelig, at den, der turde tage chancen, ville tabe. Caroline spillede sikkert, og det sidste halve point kan vise sig meget værdifuldt, når regnskabet skal gøres op efter syv runder.

Niels Henrik