Førsteholdet under søndagens kamp mod Aarhus/Skolerne (fotos: Poul Jacobsen)

Alexander beretter:

Efter at have driblet os igennem 1. division, var det på tide at møde skakligaen med en glidende tackling. Det lægger naturligvis op til et Fremsk holdmøde, som holdkaptajnen var vært for. Imens holdet stod i kø til at få noget forberedelse på brættet, var holdlederen i gang med at trylle i køkkenet. Det var allerede her, at den første overraskelse kom i mål, da han chokerede alle med en novelty, nemlig at opvarme en pakke tortillas i mikrobølgeovnen uden at fjerne plastikken!? Hvis bare vores forberedelser kunne skabe samme chokeffekt for SK 1968, var der ingen tvivl om, at der ville blive indkasseret en masse point.

1. runde – SK 1968

Med blod på tanden og 20 teoritræk i hovedet, satte fremmerne sig på plads i paladset. Til vores overraskelse sad mange af vores modstandere ikke, hvor vi havde planlagt. Derimod sad de fleste fremmere lige i SKytternes sigte.

Undervejs havde jeg store forhåbninger om at få et enkelt eller to matchpoint med hjem. Allan havde ikke en fantastisk stilling, men jeg havde på fornemmelsen, at den nyuddannede fremmer nok skulle få mindst et halvt point. Mads havde fået noget, der lignede en fin stilling, som han nok ville vinde efter nogle årtier. Kristoffer havde alle sine idéer med hjemmefra og begyndte hurtigt at ligne holdets første point. Torben fik noget der lignede en klassisk Torben-stilling, men dobbelt så god. Jeg havde brugt en masse tid på at kæmpe mig igennem modstanderens forberedelse, men sad med en favorabel stilling, da tågen i åbningen klarede op. Ellen måtte også igennem stormen, kendt som Stockfish, men så ud til at have en okay stilling. Stefan havde brugt en masse tid på at se, om han kunne få et angreb til at fungere, men det så ikke nemt ud. Benjamin lignede én der havde fået sin forberedelse på brættet, men sådan føles det nok tit, når man kan så meget teori som ham.

Desværre måtte Ellen ned efter et stærkt angreb, jeg kunne ikke håndtere komplikationerne i tidnøden, Torben blunderede en officer i et forsøg på at få en endnu mere fantastisk stilling, Benjamin efterabede sin far i en lidt presset stilling og Stefan var endt en kvalitet nede i et slutspil. Kristoffer ramte stolpe ud da holdets bedste stilling pludselig skulle forsvares, men heldigvis sikrede han os et halvt point. Allan fiskede den halve i land. Det var nok heller ikke muligt at fange en større fisk med den stilling. Efter at have byttet sin c-bonde for modstanderens d-, c- og to b-bønder, blev Mads Man of the Match med holdets eneste sejr.

2-6 var ikke det ønskede resultat, men vi havde stillinger til mere og fik bevist, at vi er kommet for at slås. Efter et trist nederlag havde vi heldigvis vores erfarne skakligaspiller, Mads, til at minde os om, hvor fedt det er at spille i Danmarks bedste liga, og dermed så vi hurtigt hinandens tårer forsvinde.

For de fleste af os var det en helt ny oplevelse at spise lækker mad sammen i stedet for at sætte kurs mod Fyn. Den blev i stedet rettet mod luksushotellet, der befandt sig for enden af en skov, der næsten var lige så mørk og skræmmende som det resultat vi lige havde opnået. Det sidste på dagsordenen var at lægge onde planer for aarhusianerne. På trods af at det ikke lykkedes mig at gætte, hvilken modstander jeg skulle møde i første runde, så lykkedes det mig alligevel at gætte koden til internettet i første forsøg. Dermed havde jeg da været en smule til gavn for holdet.

Efter en nat med masser af søvn, grundet taktiske placeringer af holdets spillere mellem hytten og de to enkeltmandsværelser, kunne vi vågne op til dejlig morgenmad, hvis man var villig til at gå 20 meter i regnen. Mads og Stefan syntes ikke at skybruddet var nok, så de fik sig en morgendukkert i det kolde hav. På baggrund af vores statistiske viden, fik vi opstillet følgende hypotese: ”Hvis vinterbaderne kan score mindst 1.5/2, må det betyde, at det er godt for skakken at vinterbade”.

2. runde – Aarhus/Skolerne

Katastrofen fra runde 1 måtte ikke gentage sig. Vi var nødt til at vise, hvem der bor på den rigtige side af Lillebæltsbroen. Derfor var vi nødt til at skifte holdlederen ind på 6. brættet. Dog så det ikke kønt ud fra start. Jeg havde selv brugt alt for lang tid på de første par træk, men da jeg undervejs kiggede til højre og venstre, havde Torben og Simon begge halvdelen af den tid, jeg havde tilbage. Simon var kommet skævt fra start og havde en svær stilling hele vejen. Torben fik sig en fornuftig åbning, som pludselig begyndte at gå baglæns. Stefan og Benjamin havde fornuftige stillinger, og det lignede, at det var dem, der pressede. Stillingen på Kristoffers bræt så så underlig ud, at jeg ikke turde at evaluere den. Både Mads og Allan havde fået de slags stillinger, vi godt kan lide i Frem, nemlig gode stillinger. Efter en slutevaluering af de otte brætter, blev det klart, at der var mulighed for at komme hjem med matchpoint.

I en stilling, der begyndte at se god ud for mig, donerede min modstander mig en officer og derefter et brætpoint. Kort tid efter måtte mine naboer ned, og det var officielt en spændende match. Jeg forsøgte at gøre mig selv nyttig efter at have overstået mit eget parti ved at integrere mig selv i det nye matchpoint-system. Jeg prøvede at assistere holdlederen ved at tælle potentielle point både i vores egen match, men også i andre matches, således han bedre kunne vurdere, hvem der måtte tage remis. Til sidst havde Mads og Allan vundet, Kristoffer havde tabt og Benjamin havde fået en halv. Dermed var stillingen 3.5-3.5, og Stefan skulle vurdere, hvor meget han skulle presse. En sejr ville resultere i to matchpoint, remis ville give os et enkelt og et nederlag ville efterlade os uden et eneste matchpoint. Efter en masse modige beslutninger i en lige stilling, måtte Stefan dog gå med til en halv, og holdet havde dermed opnået sit første matchpoint!

Meget tilfredse med vores præstation, måtte vi rette bilerne mod den fine ø. Vi ser meget Frem til resten af sæsonen og kan hermed anbefale at vinterbade inden en skakkamp! :) 

Alexander le Besq