Jens Ramsdal vandt i Odense
Søndag bibragte en tidlig finale i IM-gruppen i form af opgøret Jens Ramsdal - Steffen Pedersen. Jens havde spillet godt indtil nu og manglende ’oversidderen’, hvilket kombineret med korrektionsreglerne ville afgøre titelkampen, hvis Jens kunne få point med fra partiet. Omvendt var selvsamme korrektionsreglement en motivation for Steffen, der med en sejr over Jens kunne bringe sig selv tæt på titlen som Odensemester 2023.
Det spændende udgangspunkt forløste sig heldigvist i et sandt drama, da Steffen i overgangen til slutspillet vandt en bonde og førte taktstokken i resten af partiet.
Tro mod traditionen fra de seneste års Odensemesterskab fandt ’finalepartiet’ først sin afgørelse som en af de sidste i spillesalen. Da Jens formåede at afværge Steffens gevinstforsøg og afvikle til remis, kunne Jens lade sig tiljuble af det tilstødte publikum!
Spændingen i IM-gruppen var dermed forsvundet inden sidste runde, men det holdt dog ikke Steffen fra at være involveret i endnu et langt kampparti - denne gang mod Nikolaj. Nikolaj endte med at trække sig sejrrigt ud herfra, hvorefter andenpladsen blev delt mellem Jens Ove og Nikolaj.
|
2-3. Jens Ove Fries (Fredericia) 3 |
Jens fik med sin triumf skiftet sidste års gruppesejr i gruppe 2 (delt med Rasmus) ud med en tilsvarende i gruppe 1. SK68-dominansen i gruppe 2 (Mester 1) udeblev dog ikke i Jens’ fravær, da Lars og Rasmus samlet set kun afgav to remisser til konkurrenterne undervejs i deres dominans med fælles førsteplads til følge! Rasmus leverede dermed sin tredje gruppesejr i træk i Odense.
|
1-2. Rasmus Thøgersen (SK1968) 4 |
Mester 2 og Mester 3 blev vundet i overlegen stil af hhv. Ellen Nilssen og Nina Høiberg, der begge gik ubesejrede igennem.
|
1. Nina Høiberg (Nordre) 4 |
Alf Andries havde vundet Mester 4 allerede inden sidste runde, hvorfor et afsluttende nederlag til Ellen Kakulidis primært hjalp til afklaring om andenpladsen.
|
|
De resterende Mester-grupper blev alle vundet efter samme opskrift - tre sejre og to remisser. Det var Jan Kuntz, Magnus Mejlvang og Villads Sandmann, der formåede at få fulgt opskriften til punkt og prikke.
|
1. Magnus Mejlvang (Bornholm) 4 |
1. Villads Sandmann (Læseforeningen) 4 |
Basis 1 står tilbage som gruppen, hvor turneringstabellen i mindst muligt omfang stemte overens med bedrifterne på brætterne. De mange remiser i gruppen var alle hårdt tilkæmpede. Med en afsluttende gevinst i finalepartiet endte Michael V. Nielsen med gruppesejren og henviste samtidigt Noah Paludan til en tredelt andenplads.
|
Basis 2 og Basis 3 endte ligeledes med direkte finaler i sidste runde. Efter lang fight endte Erik Olsgård og Søren Christensen med at dele gruppesejren i Basis 2 med 3,5 point, mens Martin Utoft endte som triumfator i Basis 3, hvor Allan Westenwind dog kunne trøste sig med en udelt andenplads.
|
1-2. Søren Christensen (Læseforeningen) 3,5 |
1. Martin Utoft (Frem) 4 |
I Basis 4 var Daniel et par runder om at finde gevinstsporet, men da først der kom hul på bylden fulgte sejrene på stribe. Mikkel Ramsdal tog sig af andenpladsen.
|
2. Mikkel Ramsdal (Horsens) 3,5 |
Basis 5 blev live-transmitteret i sidste runde grundet stor spænding om præmiefordelingen. Med en venskabelig remis i finalepartiet mellem Anna Sofie Li og Kathrine Bruntse endte gruppesejren i en tredeling, hvor Christoffer Vinther fandt den sidste anpart med sejr i sidste parti.
|
1-3. Kathrine Bruntse (Læseforeningen) 3,5 |
|
Basis 6 var præget af mange remiser, da røgen lettede stod de to lokale spillere, Bo Sørensen og Ruben Jepsen, med den delte gruppesejr med hver 3 point.
|
1-2. Ruben Jepsen (Læseforeningen) 3 |
Basis 7, Basis 8 og Basis 9 forkælede som flere af de andre grupper publikum med finalepartier i sidste runde. Disse partier trak Christian Sejersen, Adam Vergara og Simon Hansen sig sejrrige ud af og henviste hhv. Leia Andries, Caroline Bruntse og Andreas Peitersen til udelte andenpladser. Christian og Adam endte begge med maksimumscoren 5/5!
|
|
|
I Basis 10 kopierede Michael Bo Hansen den succesfulde opskrift, som Christian og Adam havde fulgt. Med maksimumscoren fulgte en ratinggevinst på +140. Johnni Hjort Danielsen tog sig af gruppens andenplads.
|
2. Johnni Danielsen (Læseforeningen) 3,5 |
Basis 11 blev domineret af Maya Ulmer og Alex Jakobsen, der i løbet af hele weekenden kun afgav point i det indbyrdes opgør i tredje runde!
1-2. Maya Ulmer (Fredericia) 4,5 |
1-2. Alex Jakobsen (Frem) 4,5 |
Inden sidste runde blev der trukket lod om et flot skaksæt fra Skakbutikken.dk. Kvindedanmarksmester, Ellen Nilssen, forestod lodtrækningen, der tilsmilede Claus Andersen. Stort tillykke med sættet!
|
Claus Andersen den glade vinder |
Frem Skakklub takker alle deltagere og de frivillige kræfter for en hyggelig weekend; Giersings Realskole for lån af spillestedet samt Hotel CabInn og Fynsk Skak Union for samarbejde og støtte.
Vi ser allerede med glæde frem til Odensemesterskabet 2024; samme tid og sted!
|