Frem 2 havde overraskende kvalificeret sig til pokalfinalen mod Fåborg. Undertegnede vurderede, at det nok ville blive en 50/50-kamp. Vi havde taget Tobias med, som kunne stille en bil til rådighed, så Erik sad over, mens resten af holdet som gik i finalen (Markus, Martin og Bo) stadig var med. Det var på forhånd aftalt, at kampen også skulle afvikles via livebrætter, så hele Fyn kunne følge med. Da vi ankom til Fåborg var brætterne godt nok sat op, men som man kan se på billedet manglede der noget for at vi kunne komme igang, så kampen startede godt 20min for sent. Efterfølgende havde man udfordringer med at få lagt kampen op på nettet, men i gang kom vi da.
Billeder fra pokalfinalen (fotografer (fh.): Bo, Faaborg Skakklub, Kristoffer)
Gennemspil alle finalepartierne via dette link og læs Faaborgs beretning fra finalen.
Kampen lignede fra start af, at Frem dominerede, da alle mand kom rigtig godt ud af åbningerne. Formanden brugte et gammel Tigerskak-træk, og spillede 1. b4 i åbningen mod talentfulde Adam Stanczyk, der er på vej frem i niveau. Håbet var at bringe ham ud at komfortzonen, og det lykkedes også til en vis grænse, lige indtil jeg fik spillet et fatalt fejltræk, der kostede en løber, og så var løbet kørt.
Markus tabte desværre på tid, han havde tidligere fået tilbudt remis, men det blev afvist, han var da også foran med et tårn, så han havde klart bedre brikker end sin modstander Hans Peter Hansen. Dermed var vi nede 0-2.
Det kunne dog stadig nå at blive 2-2 og omkamp, og Tobias Ilsøe bragte da også spænding tilbage i kampen, da han endte med at sætte Simon Haahr mat midt på brættet. Undervejs tog Simon også en lang tænkepause på omkring 45min, så han var noget mere presset på tiden end Tobias var med tanke på at kampen nået ud på over 60 træk uden at man fik tillægstid ved træk 40.
Til sidst ventede vi i spænding på, hvad Martin Utofts parti ville ende med. Martin bragte sig tidligt foran med en centrumsbonde, men hans modstander Peter Kristiansen vandt en bonde tilbage kort tid efter. Herefter blev vi vidne til et langt parti med stillingskrig hele vejen til mål. Peter gav et remistilbud til Martin med 5sek tilbage på uret, efter dronningafbytning i sidste træk som god sportsmandsship.
Der skal herfra lyde et stort tillykke til Fåborg, som hermed vandt pokalturneringen for første gang nogensinde.
Bo F. Sørensen