Der har været stille omkring Frem 2, hvorfor der kommer en beretning fra den seneste sejr fra holdlederen og formanden:

Mandag aften spillede Frem 2 topkamp mod Nr. Åby. Begge hold var ubesejret inden kampen, og det blev en kamp, der først sluttede kort før midnat, da Agermose afgjorde kampen og sikrede Frem 2 en sejr på 5-3. Forud var spillet en kamp, hvor Frem var klare favoritter fra bræt 4-8, og også hentede en hurtig føring på 4-1 på disse brætter. Holdlederen var den første, der hev en gevinst hjem efter tidlig officersgevinst på 8.brættet. Inden da havde Ahmad spillet remis på 7.bræt. Undertegnede så ikke helt, hvad der skete i spillet, men Ahmad var dagen derpå ikke helt tilfreds. Markus var i stort spille humør på 6.bræt og hans gevinst blev analyseret kort efter til tonerne fra Elbanovics nye album "Skakspiller". Benjamin vandt på 5.bræt takket være et stærkt løberpar og et par ekstra bønder i slutspillet. Jonathan tog remis på 4.bræt i et opgør, hvor han aldrig lykkedes at finde en fordel med de hvide brikker.

Med føring på 4-1 var sejren godt på vej, men både Thomine Stolberg-Rohr og Niels Henrik Sørensen havde vanskelige kampe mod henholdsvis Martin Jørgensen og Carsten Sørensen. Disse partier gik desværre ikke vores vej, og Nr. Åby kom derfor igen ind i kampen. Heldigvis havde sæsondebutanten Agermose styr på sit spil og endte til sidst med at lukke kampen til 5-3.

Sidst Frem 2 var i Fynsserien var i 2018-2019, og dengang blev turneringen vundet med imponerende 44½ point og uden et eneste brætnederlag. Så suveræn er Frem 2 ikke denne gang, men holdet er godt på vej tilbage til 2.division med 3 runder igen.


Diagramstilling efter 46. Dg5, der blev overvejet efter partiet. I partiet forsøgte Hvid 46. Df8+

Michael Agermose skrev efter sit parti følgende om afslutningen og diagramstillingen ovenfor: "Lidt af en dårlig vane at jeg altid er den sidste færdig 😴 PS (i forlængelse af analyser efter partier, red.) efter 46.Dg5+ vinder jeg med 46...Dxg5 47. hxg5 Ke7 48. Kf4 (48. Kxg4 Ke6 vinder let) 48...Ke6 49.Ke4 Td8! og da bondeslutspillet vinder er hvid i træktvang"

Bo F. Sørensen

Kalender

Sæsonen 22/23