Lørdag d. 14. januar var der igen gang i skoleskakken og til 1. runde af Fynsmesterskabet for hold var Frem repræsenteret i C gruppen (0-3 kl.) af Abdurrahman, Muhammad og Ibrahim. Desværre for holdet lagde vores 1. bræt sig syg, så det var en hård start for de tre debutanter i holdskak.

Målsætningen var klar fra start - de skulle spille skak, fordi det er sjovt; og meget gerne i et tempo, der ser ud som om de aldrig ville have, at partiet er slut. Efter en nervøs start fik drengene efterhånden styr på spillet og endte med 7 point. De vandt endda en kamp, og det er såmænd meget godt gået, når man tænker på, at de startede hver kamp med stillingen 0-1. Absolut godkendt af træneren!

Steen Henriksen

Kalender

Sæsonen 22/23