Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Pokalskak - nyheder

Denne side indeholder nyheder angående Frem Skakklubs deltagelse i Fyns Skakunions Pokalturnering (knockout-turnering), Landspokalstævnet (nationalt stævne i pinsen) samt Ejby pokalerne. Fælles for dem alle er, at der er tale om 4-mandsholdskak.  



Pokalskak - kvartfinaler
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Søndag, 24 Januar 2016 12:37

Mandag d. 25. januar lægger Frem lokaler til kvartfinalerne i årets pokalturnering.

Kvartfinalerne starter kl. 19 (lodtrækning ca. kl. 18.45).

Frem har stadig to hold med i turneringen, som får selskab af FSU, Nr. Aaby 1, Nyborg 1, Sørensen Klanen (Niels Henrik og familie), Sydøstfyn og Trekanten.


Lodtrækningen gav følgende parringer: Nyborg - Sydøstfyn, Frem 1 - Trekanten, Frem 2 - Sørensen-klanen og FSU - Nr. Aaby Jr.

Frem 2 bragte sig tidligt i spids og vandt en sikker sejr på 3-1, mens spændingen var noget større i Frem 1's match mod Trekanten. Her lykkedes det tidligt for Per at få materiel fordel og da Kristoffer spillede remis samtidigt med at Simon vandt en officer var det af kosmetisk betydning at Tobias endte med at tabe et meget interessant parti, hvor partianalyserne strak sig over en times tid.  Slutresultatet 2½-1½ i denne match betød at Frem 1 og Frem 2 sammen med Nr. Aaby Jr. og Nyborg er videre til pokalsemifinalerne.

 

 
Pokalsemifinale 2014
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Onsdag, 12 Februar 2014 07:06

Tirsdag d. 11. februar blev årets pokalsemifinale afviklet hos Sydøstfyn, hvor Frem 1 deltog sammen med Sydøstfyn 1, Læseforeningen 1 og Sdr. Nærå 1. Dette er ligeledes de fire klubber som tegner Fyn på divisionsturneringens danmarkskort.

Lodtrækningen gav parringerne Frem 1 - Læseforeningen 1 og Sydøstfyn 1 - Sdr. Nærå 1.

Frem 1 stillede med Kristoffer, Per, Simon og Tobias, der vandt 2½-1½. I finalen venter så Sydøstfyn 1, som besejrede Sdr. Nærå 1 med 3-1. Niels Erik har skrevet en udførlig beretning fra semifinalen på FSU's hjemmeside.

Finalen spilles tilsyneladende mandag d. 3. marts i Middelfart.

 
Pokalskak starter mandag 4. november
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Onsdag, 30 Oktober 2013 15:26

Mandag d. 4 november indledes pokalskaksæsonen. Her stiller Frem med fire hold, hvor de som tidligere har meddelt interesse i deltagelse er placeret med 5 mand på hvert hold. Vi spiller derfor med 'flyvende' udskifter på hvert hold.

Frem 1 (de forsvarende mestre :-) ) og Frem 3 har trukket frinummer i første runde i Nyborg, hvorfor kun Frem 2 og Frem 4 deltager mandag.

1. runde (4. november)

Frem 1 videre uden kamp

Frem 2 vandt 4-0 over Nr. Aaby Jr. 2. (Jan, Niels-Peter, Jesper og Niels Henrik)

Frem 3 videre uden kamp

Frem 4 tabte desværre 1½-2½ til Læseforeningen 2. (Johnny, Anton, Peter og Lene)

 

Nr. Aaby Jr. 2 - Frem 2

 

LF 2 - Frem 4

 
Spændende pokalskak på mandag
Skrevet af Niels Henrik Sørensen   
Torsdag, 22 November 2012 06:49

Frems tre resterende hold i pokalturneringen havde blandet held med lodtrækningen. Frem 1 trak Nr. Aaby 2 og gik sikkert videre med en 4-0 sejr.
Frem 2 trak det stærke og rutinerede hold Sidespringerne og efter 2-2 i den ordinære kamp blev lynomkampen vundet med 3-1.
Frem 3 mødte sidste års pokalvindere Trekanten og trods fravær af Carsten Bank Friis og Kim Skaanning var denne udfordring for stor. Holdet kæmpede dog godt. Emma og Jens var længe godt med i deres respektive partier.

Dermed er Frem 1 og Frem 2 videre til kvartfinalerne som finder sted i januar. 

 
Frem 1 og 2 i pokalfinalen...
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Onsdag, 13 Februar 2013 00:39

Tirsdag aften spillede Frem 1 og Frem 2 sig begge i pokalfinalen med sejre over hhv. Peixe og Sydøstfyn. Begge matcher var tætte og lynomkamp skulle til i begge tilfælde. Frem 2 vandt 2½-1½ i første lynomkamp, mens Frem 1 - Peixe først fandt en afgørelse i tredje lynomkamp. Dermed er finalen altså et internt anliggende.
Sejrsherrerne var for Frem 1 Kristoffer, Simon, Per og Tom, mens Mathias, Niels Henrik, Johnny og Jonas sikrede avancement for andetholdet.

 
Pokalskak runde 1
Skrevet af Jesper Knudsen   
Onsdag, 31 Oktober 2012 22:13

Frem stiller med 5 hold i pokalskakken, som spiller i hhv. Nyborg og Middelfart mandag d. 5. november. Der tages forbehold for indbyrdes placering på holdene. 

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL