Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Vigtig derbysejr for Frem 3; kæmper for overlevelse!
Skrevet af Bo Sørensen   
Tirsdag, 20 Marts 2018 22:51

Frem 3 har hele sæsonen kæmpet mod nedrykningsspøgelset, og det er muligvis heller ikke afgjort endnu endnu om holdet må en tur i serie 1. En kaotiske aften, startede med et dramatisk holdmøde kl.18,45, hvor flere ting var oppe og vende. Formanden Aske, der stadig inden kampen ikke var kommet på tavlen, følte sig ramt af et komplot, da det gik op for ham, at han endnu engang skulle kæmpe med de sorte brikker, grundet et sent afbrud fra Emma; præsten nægtede endnu engang at bede en bøn for Frem 3; og Markus (nu årets Frem 3!) antydede, at holdlederens taktik med at uddele slikposer for flotteste spil havde slået fejl; og Raidar valgte helt at udeblive fra holdmødet.

Anyways, holdlederen gjorde det klart at vi skulle bruge 1½ point mere end Middelfart for at blive i Fynsserien, da vi med en 6.plads skal i kamp mod nr.2 i Serie 1 om retten til at spille i Fynsserien i næste sæson, og han brød sig bestemt ikke om skulle slutte af med at tabe til Læseforeningen, og alle blev vi enige om, at give dem en røvfuld.

Kl.19.10 kom kampen mod LF2 igang, og Raidar dukkede i sidste øjeblik op i overlegen stil. Aske lignede efter 6 træk en der demonstrativt havde droppet taktikken og ville fortsætte sit komplot med sorte brikker, men fik flot kæmpet en remis hjem mod Erling Rasmussen. Resten kæmpede også bravt, og hele vejen rundt var der flot spil at de undertippede Fremmer.  Thor antydet over for holdlederen at han vil gå efter at blive mesterspiller på lidt længere sigt, og han viste klare takter på at det kan lade gøre, vi kommer ind her midtvejs i hans spil mod Jørgen Lynggaard.

Thor med de hvide brikker har netop spille 17.Lb5 Dc8?? 18.dxc5 Sxc5 19.b4!

19...Db7??? nu er springeren helt sikkert tabt!

20.bxc5 Lxf3 21.gxf3 Lxc5 22.Td7 Dc8 23.Ld6 Td8 24.Tc7 Db8 25.Lf4 Ld6 26.Lxd6 Txd6 27.Dc4 Df8 28.Kg2 Td5 29.h4 Tad8 30.a4 Kh7 31.De4+ g6 32.Dxe6 Tf5 33.e4 Kh8 34.Dc6 Th5 35.Df6+ Kg8 36.Lc4 Sort opgiver:

Mesterligt spil af Thor i en vigtigt kamp! Holdlederen kunne endnu engang i bedste Mourinho-stil glide henover Odense Skakklubs gulv med armene i vejret, kampen blev vundet 4½-3½, og hentede lige præcis de 1½ point, som vi var efter MIddelfart! Holdlederen indrømmer, at havde svært ved at få armene ned af begejstring, da han sent kom hjem.

Det er dog ikke endeligt afgjort, hvem der skal spille om at få lov at blive i Fynsserien, Nr. Aaby 2, der var sikker på at rykke ud, dukkede slet ikke op til deres kamp mod Nyborg, jeg skal lade det være usagt hvad grunden var, og det virkede ikke til at der var nogen på spillestedet der kendte til et eventuelt afbrud fra Nr.åby 2, om det får følger må tiden vise, det fik dog heldigvis ikke afgørende betydning for oprykningen til 2. division, som Faaborg vandt, og herfra skal lyde et stort tillykke.