Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Frem 3 tændte lys i mørket
Skrevet af Aske Graulund   
Tirsdag, 06 Februar 2018 12:53

Man ville kunne høre en knappenål falde til jorden, da slukørede Frem 3’ere luskede til peptalk forud for mandagens møde i Fynsserien med Odense 1. Holdleder, Bo, forsøgte med spag stemme at indgyde kampgejst blandt den lille forsamling af nedslåede blikke, men stemmen svigtede ham og knækkede over, og man mere end anede en tåre i øjenkrogen, da han lagde fakta på bordet: Frem 3 var alvorligt på vej ud af Fynsserien, og i dag ventede endnu en svær modstander med højere blodsukkerværdier og elo-tal end os. Slikposen for bedste præstation i sidste runde blev demonstrativt uddelt til den person (skribenten, red.), der havde tabt først, størst og mest ydmygende i runden før, eftersom eneste point var kommet i hus fra den i dagens anledning sygemeldte Markus.

Godt fire timer senere, ca. kl. 23.15, var billedet et helt andet. Med en såkaldt ’Jose Mourinho’ så den måbende forsamling holdlederen glide på knæene ned ad det grå laminatgulv på den lange gang i ældrecenteret med armende strakt i jubel. Et indestængt sejrsbrøl flænsede stilheden og slog revner ud i den frostklare vinternat. Fem runder skulle han vente, før forløsningen kom. En taktisk genistreg af en ukuelig holdleder i verdensklasse.

4,5–3,5 lød slutsaldoen i Frem 3’s favør. Først færdig var André, der var indkaldt som reserve i Markus’ fravær. En hurtigt og sikkert afviklet remis mod en ellers stærk modstander. Den billige kaffe kaldte åbenbart på præsten, der kort forinden havde nægtet at (mis)bruge Frørup kirke til at bede for holdets skæbne. Imens fortsatte de negative takter fra starten af sæsonen hos de to rutinerede spillere Bo og Aske. Med sin sædvanlige tosseåbning havde Bo opnået en interessant stilling, men pludselig fløj mattruslerne højre, venstre og lige i snylten på den hvide konge. Aske var nedsunket i melankoli og spillede systematisk og målrettet sin stilling værre og værre, indtil den til sidst var helt tabt efter et alt for sent og ultimativt mislykkedes forsøg på modspil. Det så trist ud.

Heldigvis var ’den hjemvendte datter’, Emma, total nådesløs i sin nedsabling af en ellers stærk modstander. Der blev brugt en del tid på klokken, men stillingen blev bare mere og mere tydelig som spillet skred frem. En meget stærk præstation set fra sidebrættet. Mens Tommy på førstebrættet tabte et parti, jeg ikke så så meget af, fordi en tyk mand spærrede for udsynet, tog miraklet fart blandt holdets ynglinge. I to bestemt ikke trivielle slutspil, udmanøvrerede først Jonathan, dernæst Albert, deres modstandere med usvigelig sikkerhed. Stor ros til både vores dygtige ungdomstrænere og til de unge spillere, der viser tydelige kundskaber i denne vigtige del af skakspillet.

Tilbage sad Erik i kampens afgørende parti mod Lars Uffe. Set udefra havde de to kamphaner brugt to en halv time på at jagte Eriks dronning rundt nede i det ene, hvide hjørne omkring testamentebonden. Det så vildt ud på den helt særlige måde, Eriks partier altid ser ud på, men da røgen lagde sig, havde Frem’eren to tårne mod tårn, springer og to ekstra bønder. Det så kompliceret ud, men da modstanderen begyndte at jagte evigskakken, gik det galt for ham, og han tillod pludselig en nem mat i bunden.

Sejren var i hus – Frem 3 havde tændt lys i mørket!