Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Frem 4 fik – næsten – revanche
Skrevet af Peter Fynbo   
Torsdag, 14 December 2017 22:24

Frem 4 fik ikke helt revanche, da vi 5. december spillede ude mod Ejby 1, men næsten.

I fjor tabte Frem 7½-½, da vi mødtes. (Jakob sørgede for den enlige remis.) Denne gang var det næsten de samme to hold, og ganske vist vandt værterne også i år, men kun 4½-3½.

Jakob lagde for med en remis, så var det da ikke gået værre end sidste gang. Et par tab var vi også ude for, men Peter Kinggaard, der var med som reserve, vandt. ”Der var lige pludselig en kombination, og bagefter manglede min modstander en officer, og så havde han ikke længere lyst til at spille.” Resten af partierne blev remis. I det sidste havde Willy kvalitet og bonde i overskud og forsøgte i lang tid at vinde, men det lykkedes hans modstander at sno sig ud af klemmen.

Resultatet er meget tilfredsstillende, da Ejby var favoritter – ifølge ratingen skulle de have vundet ca. 7-1. Vi holder nu fri indtil 15. januar, hvor vi tager imod Assens 1.

Peter Fynbo