Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Frem 5 klarede sig bedre end forventet
Skrevet af Peter Fynbo   
Tirsdag, 21 Marts 2017 18:16

Det store spørgsmål før afslutningen i Serie 1 var, om Frem 5 kunne holde sig fri af sidstepladsen. Det lykkedes, og det må anses for at være et fint resultat, hvis et af holdets medlemmer selv skal sige det. Det skyldes i høj grad de unge spillere, Jonathan Roed, som passede det svære førstebræt med godt resultat, samt Bastian, Alf og Elias. De er alle er gået til biddet med kamplyst og sej udholdenhed, og de har da også alle vundet ratingpoints. Vi gamle har derimod været mere beskedne, lige bortset fra Willy, som havde en vanskelig post på andetbrættet, men klarede sig over forventet. Og Jakob, der er hårdt plaget af at skulle passe sine studier, havde heldigvis tid til at score så meget, at han samlede over 100 ratingpoints sammen. Også tak til David og til Peter Kinggaard, der også har stillet op ved flere lejligheder og bidraget til pointhøsten.

Frem 5 var overmatchet i de fleste kampe, og det ses selvfølgelig på placeringen, men med den udvikling, jeg har set hos de unge spillere i sæsonens løb, glæder jeg mig allerede til næste år.

Peter Fynbo