Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


God start af young guns i serie 1
Skrevet af Bo Sørensen   
Tirsdag, 25 Oktober 2016 09:05

Odensemesterskabet er ovre, med flotte resultater til flere fremmere. Kalerenderen siger nu uge 43, og det betyder debut for mig som holdkaptajn for et helt nyt hold i serie1. Holdet består primært af young guns, som nu skal bestå prøven i at spille mod spillere, som er klart mere rutinerede end dem selv. Jeg er ikke bleg for at sige, at jeg tror faktisk det her hold kan vinde serie 1; der er stor udvikling i dem, som spiller på holdet allerede. Albert har fået æren af at spille 1.bræt og var oppe imod Søren Koch, en spiller med 2050 i rating, men som dog har holdt pause i 4-5 år, men ikke desto mindre så bestod Albert. Selv om han tabte, så var sejren langt fra givet, stillingen var langt hen af vejen lige, og det giver optimisme at se, at han godt kunne være med mod sådan stærk modstander. Det var også værd at bemærke, at Albert faktisk også fik brugt sin tid idag, således havde han mindre end 20 min tilbage på uret, da kampen var færdig.

Holdkaptajnen spillede remis på 2. bræt, noget med uligefarvet løberslutspil. Kaptajnen har i øvrigt lovet en slikpose til den, der spiller rundens bedste parti, og der var nogle opsatte spillere, som gerne ville vinde den. Hvis man ser bort fra Alberts nederlag på 1.bræt, så kom sejren i hus takket være de unge spillere på holdet. Jonathan sejrede rimelig nemt og sikkert på 8.bræt, kort efter vandt både Christoffer og Elisabeth på henholdsvis 4. og 7. bræt. André spillede remis på 3. bræt. Til sidst var der kun Henrik og Tobias tilbage. Og det endte således med en flot sejr til Tobias på 6. bræt, mens Henrik tabte. 

Alt i alt, en flot indsat fra alle, det sluttede 5-3 til Frem 4, og vi er godt på vej allerede fra starten. Ud fra spillet idag, så tror jeg på, at vi også kan levere et godt resultat hjemme mod Sydøstfyn i næste runde.

 

You have no rights to post comments