Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Pokalskak - kvartfinaler
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Søndag, 24 Januar 2016 12:37

Mandag d. 25. januar lægger Frem lokaler til kvartfinalerne i årets pokalturnering.

Kvartfinalerne starter kl. 19 (lodtrækning ca. kl. 18.45).

Frem har stadig to hold med i turneringen, som får selskab af FSU, Nr. Aaby 1, Nyborg 1, Sørensen Klanen (Niels Henrik og familie), Sydøstfyn og Trekanten.


Lodtrækningen gav følgende parringer: Nyborg - Sydøstfyn, Frem 1 - Trekanten, Frem 2 - Sørensen-klanen og FSU - Nr. Aaby Jr.

Frem 2 bragte sig tidligt i spids og vandt en sikker sejr på 3-1, mens spændingen var noget større i Frem 1's match mod Trekanten. Her lykkedes det tidligt for Per at få materiel fordel og da Kristoffer spillede remis samtidigt med at Simon vandt en officer var det af kosmetisk betydning at Tobias endte med at tabe et meget interessant parti, hvor partianalyserne strak sig over en times tid.  Slutresultatet 2½-1½ i denne match betød at Frem 1 og Frem 2 sammen med Nr. Aaby Jr. og Nyborg er videre til pokalsemifinalerne.

 

 

Pokalskak - Frem 2 i semifinalen i pokalskak (af Peter Morling)

Mandag d. 25 januar vandt Frem 2 over Sørensen-Klanen i Pokalskak med cifrene 3-1.

Først fik Peter Morling sin revance imod Kresten Sørensen fra Læseforeningens Skakklub ved atopstille en masse bindinger, og i det 28. træk Lc4 opgav Sørensen spillet.

Herefter vandt Anton Kjeldsen over Anders Sørensen ved at manøvre en lille taktik, springer-skak efterfulgt af gaffel på løber og tårn som ikke kunne dækkes, hvorefter Sørensen opgav spillet.

Så vandt Jess Nykjær over Peter Sørensen, Jess startede tvivlsomt ved at rykke et par gange med hans løber. Men herefter fulgte en følge af gode træk, pludselig stod Jess godt og Sørensen havde stadig ikke rokeret, Sørensen afgav en officer og kort efter var spillet afgjort.

Endelig, var der Mathias Meunier imod Niels-Henrik Sørensen. Der var tvivl om hver der var høvdingen i Sørensen-Klanen og her havde Niels-Henrik chancen for at bevise sin position, men det er stadig uklart hvem der er høvding. Begge spillere havde konge, tårn og Mathias havde flest bønder tilbage som var afgørende. Men da holdkampen var afgjort blev der sløset lidt. Da Sørensen presser med tårnet, spiller Mathias sin konge på H-linjen i stedet for F-linjen (en gammel regel siger at man skal centralisere kongen i slutspil så den bliver så mobil som muligt) og tillader at Sørensen's konge kan trænge igennem og støtte bonde og tårns gennemtrængen. Kort efter opgiver Mathias.

 

You have no rights to post comments