Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Frem Skoleskak - undervisning for alle skakinteresserede børn!

Frem Skakklub tilbyder alle børn med interesse for skak indenfor til undervisning, træning og en masse sjov med skak. Herlighederne foregår i Ungdomshuset, Nørregade 60 på 3. sal hver mandag kl. 17.00 - 18.00 for mindre øvede og 17.00 - 18.30 for de mere øvede (skoleferier undtaget - se aktivitetskalenderen). Deltagelse i den ugentlige træning koster 175,- pr. sæson, men I er naturligvis meget velkomne til at deltage et par gange, inden I beslutter jer for indmelding i klubben.

Undervisningen er for alle interesserede - hvorvidt man er nybegynder eller mere hærdet i dette klassiske spil, forventes intet andet end en interesse for spillet. Så mangler du lige et par enkelte tips og tricks til at slå din mor, far eller bedstefar, så kig forbi. Du skal være så hjerteligt velkommen!

Viser det sig, at træningen (og kammeratskabet med de andre børn) fanger din interesse er der desuden mulighed for at deltage i fynske skoleskakturneringer. Disse turneringer er ligeledes for alle helt fra nybegynderniveau og til de skrappeste i din aldersgruppe. For mere information herfor se Fyns Skoleskaks hjemmeside

Frem Skakklub har en ung medlemsskare, hvor der blandt vore over 50 medlemmer forefindes ca. 25 juniorspillere under 20 år. En stor del af disse er 14 år eller yngre, så foruden skak er der gode muligheder for kommende kammeratskaber.

Såfremt ovenstående har fanget jeres interesse er I meget velkomne til vore træninger. Såfremt I har spørgsmål angående undervisningen eller lignende er I velkomne til at kontakte skoleskakleder  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Læs eventuelt følgende artikel, der er et godt eksempel på, at skak er for alle aldre! Desuden en artikel om den nuværende klubmester og juniortræner, Mads Hansen, samt en artikel fra Ugeavisen Odense om Emma Le Besq inden VM 2012 i Slovenien. Eller tag et kig forbi Dansk Skoleskaks fremragende side til leg med skak.

Juniorjuleafslutning 2014

 

En masse glade, unge mennesker

 

Frem Skoleskak ved DM for hold 2015

 

Juniorportræt januar 2012 - flere børn er kommet til sidenhen.

 

Skak er sjovt!

 

 

Frem Skoleskak (til højre) ved DM i skoleskak for hold, Gislinge 2012.

 

 

Alxander Le Besq (12 år), en af klubbens juniorer under en skakturnering i Horsens 2011.

 

Skak er også en sport for piger! (Emma Le Besq, Horsens 2011)

 

Jacob (10 år, til venstre) under DM i skoleskak 2011. 

 

 Sophus og Alexander under DM i skoleskak 2011, begge Frem Skoleskak.

 

Simon og Mads under DM i skoleskak 2011, begge medlem af Frem Skakklub.

 

Frem Skoleskak takker Albanifonden for midler til fremme af skoleskakken i Odense! (Træner Yann Le Besq til højre)