Spillested

   Ungdomshuset
   Nørregade 60 3. sal
   5000 Odense C

   (efter kl. 21 - brug dørklokken)

   OBS: Parkeringskælderen ved
            Skulkenborg lukker kl. 21

   Se parkeringsmuligheder her.

Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Velkommen til Frem Skakklub
Linus tog kampen op mod 8 erhvervsskole elever.
Skrevet af Steen Henriksen   
Onsdag, 14 December 2016 15:10

Den 14. december var Frem Skakklubs, Fynsmester i skoleskak i F Gruppen, Linus inviteret til en simultanforestilling på Syddansk Erhvervsskole.

Skolens valgfagshold i Skak har i løbet af efteråret modtaget 32 timers skakundervisning af Steen, som havde taget initiativ til simultanforestillingen. Eleverne havde 10min på uret, Linus havde en time til samtlige 8 partier. I løbet af simultanforestillingerne, som var Linus’ første, blev der gået til stålet, men hverken tilbud om dronningeafbytning, remis eller bestikkelse i form af slik, sodavand og endda ekstra lommepenge! bed på Fynsmesteren.

Og det samlede resultat?: 7-1 til Linus! Flot debut af Linus og både Linus og eleverne havde en sjov formiddag.

 
Holdskak uge 49
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Tirsdag, 06 December 2016 08:15

Mandag d. 5. december var der dobbeltopgør mellem Tårnet og Frem.

Frem 3 drog til Svendborg, hvor det blev til et nederlag på 2-6, som var minimalt under forventet score.

Samtidigt blev det hjemme i Ungdomshuset til et knebent nederlag på 3½-4½ for Frem 4 mod Tårnet 2.

Torsdag d. 8. december drog Frem 5 afsted mod Bolbro, hvor Læseforeningen 4 ventede. Kampen endte med et nederlag på 2-6. Læs Jakobs referat her.

Søndag d. 11. december spillede både første- og andetholdet igen over evne, da førsteholdet klarede 4-4 mod Øbro i 1. division, gruppe 1 og andetholdet vandt 5-3 over Læseforeningen i 2. division, gruppe 2. Begge kampe blev spillet i Ungdomshuset. Efter de tre første divisionsrunder er første- og andetholdet samlet hele 8,9 point over forventet score!

 
El Clásico - nu i Odense
Skrevet af Jakob Frederiksen   
Lørdag, 10 December 2016 11:10

Torsdag d. 8. december skulle Frem 5 have udekamp mod Læseforeningen 4. En kamp, som holdlederen gerne så holdet vinde, da Læseforeningen er lidt ligesom den ene af de to spanske klubber, og Frem den anden (tør ikke navngive hvilken af de to klubber Frem er, da jeg ved begge valg kommer til at skabe diskussion blandt klubmedlemmerne). Inden kampen havde holdlederen således været på ferie-træningslejr i det spanske ugen før.

 
Magnus forsvarede atter sin VM-titel!
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Torsdag, 01 December 2016 19:10

Med en sejr på 3-1 i hurtigskakomkampen kunne Magnus Carlsen fejre sin 26 års-fødselsdag med endnu en VM-titel. Den tredje i koordineret skak.

Se blandet hvordan DR Nyhederne dækkede begivenheden dagen efter.

 

 
DM i skoleskak 2016
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Tirsdag, 22 November 2016 10:40

I weekenden 26.-27. november afvikledes Danmarksmesterskaber i skoleskak på den Frie Lærerskole i Ollerup tæt på Svendborg.

Fra Frem deltog følgende: Linus og Peter Holst (F-gruppen); Albert, Alf og Elias Roed (E-gruppen); Elisabeth, Jonathan Aagaard, Jonathan Roed og Bastian samt Johan Holst (D-gruppen); Alexander, Jacob, Markus og Sophus (B-gruppen).

TV2-Fyn var forbi arrangementet lørdag. Læs og se mere her.

 
DR2 Dokumania: Magnus
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Torsdag, 24 November 2016 14:30

Fredag d. 25. november kl. 18.30-20.00 vil det være muligt at se den nyeste dokumentar om Magnus Carlsen i Studenterhuset - ganske gratis!

Se mere om arrangementet her eller på Frems Facebook-tråd. Ses vi?

 
Referat fra Tårnet 1 - Frem 3
Skrevet af Markus Maagaard   
Tirsdag, 06 December 2016 19:06

D. 5/12 klokken lidt i 19:00 mødte Frem 3 op på Skakklubben Tårnets dørtrin. På dørtrinnet kom der en noget anderledes peptalk fra holdlederen. Først og fremmest var der en marcipangris til Søren grundet den flotte sejr fra sidst. Som eneste taber måtte Thor tage imod den obligatoriske pakke med tudekiks. Hele holdet (også Thor) fik derudover også marcipanbrød.

 
Pokalturneringen 2016 - 2. runde
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Tirsdag, 29 November 2016 14:14

Mandag d. 28. november var der - foruden klubturnering i Ungdomshuset - pokalturnering i Nyborg. Her deltog Frem 1, Frem 2 og Frem 3.

Ved lodtrækningen blev det hurtigt tydeligt, at Frem 2 og Frem 3 ville have svært ved at kvalificere sig til kvartfinalerne i Frems lokaler 23. januar, da de trak hhv. Læseforeningen 1 og Nr. Aaby 1. Frem 1 skulle spille mod FSU.

 
Fremmer delte førstepladsen i Læseforeningens Åbne Klubmesterskab 2016
Skrevet af Jes Danielsen   
Fredag, 25 November 2016 21:56

I Læseforeningens Åbne Klubmesterskab 2016 delte Johnny Meier Harboe Frem førstepladsen sammen med Lars Munk Jensen LF begge 7 point. På en 3. plads kom Ken Lentz Rasmusen LF med 6 point. Frems klubmester Erik Pedersen havde en lidt skidt turnering og sluttede sidst i mestergruppen med kun ½ point.

I basisgruppe 1 vandt Jacob Agerskov Buur LF som også spiller med i Frems Klubmesterskab 2016 med 7½ point, Peter Morling Frem fik en fornem delt andenplads sammen med Kris Klausen LF begge 6½ point.

I basisgruppe 2. vandt Jes Danielsen Frem og LF med 7½ point..nr 2 i gruppen blev Anders Sørensen LF (Niels Henrik Sørensens bror) med 6½ point.

I basisgruppe 3 vandt Sune Zimmermann LF med 8 point! Willy Hansen Frem spillede en fornuftig turnering, og vandt bl.a. over en af favoritterne i gruppen Klaus Skadegaard Odense skakklub og fik en 5 plads med 5½ point.

 
Læseforeningens Åbne Klubmesterskab
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Torsdag, 24 November 2016 11:11

Torsdag d. 24. november afvikles niende og sidste runde i Læseforeningens klubturnering 2016; og det er med flere Fremmere med i kampen om gode podieplaceringer.

I Mestergruppen deltager Erik og Johnny Harboe. Inden sidste runde ligger Johnny på en delt førsteplads med 6,5 point sammen med Lars Munk Jensen. De to mødes i en direkte finale!

I Basis 1 deltager Peter Morling. Peter har allerede med 5,5 point samlet halvandet point mere end sin forventede score. Peter ligger inden sidste runde på en udelt tredjeplads.

I Basis 2 er Frem repræesenteret ved Jes Danielsen, som er medlem i både Læseforeningen og Frem. Jes fører inden sidste runde gruppen med 6,5 point og har et helt point ned til andenpladsen!

I Basis 3 deltager Willy, som ligger omkring sin forventede score efter 4,5 point i de første 8 runder.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL

LIVE - OM

Tak for jeres opmærksomhed omkring Odensemesterskabet!
 

Kommende arrangementer

 

Se hele aktivitetskalenderen.

Se desuden skoleskakkalenderen.

Husker du ...? (tilfældig artikel)

Frem Open 2011

Frem Open 2011 - færdigspillet

Dette års Frem Open bød på flere positive overraskelser, hvor der indtil sidste stadig var 3 spillere med maksimumpoint! To af disse, Sophus og Alexander mødtes i et rigtig topbrag i basis 3, hvor gruppesejren og titlen som maksist var på spil. Sophus udnyttede de hvide brikker til at vinde og kan dermed sætte 126 ratingpoint ind på kontoen, mens Alexander efter en god turnering kunne hæve 77.
Mads Hansen skulle prøve at gøre Sophus kunststykket efter i Mester 1, hvilket dog mislykkedes mod Jan Kuntz. Om FM 2011 havde tæret på kræfterne skal være usagt, men om ikke andet en fortjent sejr til Mads med 6/7, hvor ratinggevinsten udligner tabet fra de sidste runde til FM.
I Basis 1 delta Sander og TL Jonas sejren med 5½/7, hvormed begge ligner kommende mesterspillere.

Den største positive overraskelse skal dog uden tvivl findes i Basis 2, hvor Thor Bendix med 5½/7 mǻtte dele sejren med gruppens Benjamin, Tobias. Med 4 afsluttende sejre kan Tobias indkassere hele - og hold nu fast - 207 ratingpoint!! Disse skal så tillægges de omkring 100 ratingpoint Tobias har fra andre turneringer, hvormed tallet nu siger ca. 1630, hvilket ville have været nok til at spille i Basis 1.

Læs mere...

Links

Banner
Banner
Banner
Banner

Hvem er online

Vi har 190 gæster online

Frems facebook-venner