Spillested

   Ungdomshuset
   Nørregade 60 3. sal
   5000 Odense C

   (efter kl. 21 - brug dørklokken)

   OBS: Parkeringskælderen ved
            Skulkenborg lukker kl. 21

   Se parkeringsmuligheder her.

Frem Skakklub i billeder

Sponsorer

Frem Skakklubs sponsorer
Banner
Banner
Banner

Log på

Login for adgang til partidatabase og klubbladsarkiv.



Kontakt webmaster Kristoffer for et login


Velkommen til Frem Skakklub
Øbro Nytår 2017
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Lørdag, 30 December 2017 08:03

Dagene mellem jul og nytår byder hvert år på Øbro Nytår på Østerbro i København - og i år er naturligvis ingen undtagelse.

I år deltager Alexander og Mads i turneringen, som kan følges på turneringssiden. Efter 4 af 7 runder lå Mads alene i spids efter en fin sejr over GM Johnny Hector. Mads måtte dog ned mod Jakob Aabling i fredagens runde.

Alexanderhar gang i en flot turnering, hvor det først blev til et velspillet parti mod GM Hector i første runde, som endte med nederlag i tidnøeden, og senere til to gevinster mod folk på knap 2200.  

 
Frem Julecup 2017
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Søndag, 21 Januar 2018 21:05

Frem Julecup, som traditionen tro blev afholdt 28. december, tiltrak i år 50 deltagere. 

Samtlige resultater og nye ratingtal.

 
Juleafslutning 18. december
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Onsdag, 29 November 2017 08:37

Mandag d. 18. december vil vi markere årets sidste klubaften ved den traditionsrige juleafslutning.

Fra kl. 17 vil juniorerne hygge sig med skak strøet med "jule-regler".

Fra kl. 18.30 er der åbent for alle medlemmer, når vi vil fornøje os med æbleskiver, lidt godt til den søde tand foruden pakkespil og jule-holdskak.

Ønsker du at deltage i pakkespil an en pakke til ca. 25,- medbringes.

Se nedenfor stemningsbilleder fra december 2016:

 
Fynsmesterskabet 2018
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Lørdag, 16 December 2017 15:57

Læseforeningens Skakklub indbyder i samarbejde med Fyns Skak Union og Odense Rygklinik indenfor til Fynsmesterskabet 2018.

Turneringen afvikles over 9 torsdage (kampstart kl. 19.00)i det nye år med opstart allerede torsdag d. 4. januar. Sidste mulige tilmelding er 2. januar.

Se de resterende spilledatoer, allerede tilmeldte og tilmeldingsmodulet i turneringssystemet.

 
Tårnet 1 trak det længste strå imod Frem 3
Skrevet af Søren Christensen   
Tirsdag, 05 December 2017 14:00

Det var ung mod gammel, da Frem 3 d. 4. december som undertippede troppede op på udebane i Svendborg imod Tårnet 1.

På trods af at være en bonde foran ud af åbningen, så stod Anton Kjeldsen hurtigt noget forkrampret på bræt 6. Dette blev ikke bedre, da hans modstander ofrede en løber og brød igennem Antons kongestilling. Presset blev for meget og pludseligt opstod der mattrusler overalt, hvorefter Anton måtte give fortabt og Tårnet kom foran 1-0.

På bræt 4 havde Thor sort i hvad der skulle vise sig at blive en meget lige affære, hvor der gik længe inden partnerne slog deres første brik. Med en passiv løber men nogenlunde lige stilling i mente, takkede Thor pænt ja, da hans modpart tilbød remis.

Bagud med 1½-½ kom der pludseligt genrejsning fra uventet side. På bræt 8 var Christoffer Winther længe bagud med en bonde med hovedrysten til følge, men han fik vendt sejlene i slutspillet og fundet et gevinst, hvortil der blev udlignet.

På bræt 1 så det længe ud lovende ud for Tommy Knoth, men han fik formøblet sin stilling i slutspillet og måtte give fortabt, hvorfor svendborgenserne kom foran med 2½-1½.

Undertegnede (Søren Christensen) havde de hvide brikker på femte brættet og stod længe bedst, men måtte ty til takke med remis ved træktgentagelse, da min modstander pludseligt fik et særdeles dominerende tårn på syvende række.

Heldigvis fik Albert Møller (red: som søndag i 2. division fik sin første mesterskalp!) fik genvundet optimismen på holdet, da han kæmpede sig til sejr på 7. brættet i en intens dyst, som bølgede frem og tilbage over flere omgange. Nu stod det altså 3-3, men Emma Le Besq måtte desværre give fortabt på trods af, at han hun langt hen af vejen stod godt.

Holdleder Bo Sørensen gik efter eget udsagn i sin egen fælde, hvorfor han kom bagud med en officer i midtspillet. Ikke desto mindre kæmpede han bravt for sagen - til slut overså Bo desværre en pat og valgte til stor fortrydelse at opgive i stedet.

Kampen endte altså 5-3 til Tårnet, hvilket ikke var helt tilfredsstillende, selvom resultatet svarede nogenlunde til den forventede score.

 

 
DM i skoleskak 2017
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Lørdag, 25 November 2017 08:16

I weekenden 24.-26. november dystes der på Sydfyn om Danmarksmesterskaberne i skoleskak.

Fra Frem Skakklub deltog Peter og Leia (F-gruppen), Linus og Nicholas (E), Alf, Bastian, Elias og Jonathan Aagaard (D), Johan og Jonathan Roed (C), Jacob (B) samt Alexander og Markus (A). Peter, Leia og Johan repræsenterede deres egen skole ifm. DM. 

At så stor en del af vore juniorer kvalificerede til DM er meget flot. Succesen fortsatte til DM, hvor fem fremmere fandt vej til podiet:

  • Albert blev Danmarksmester i E-rækken!
  • Jonathan Roed Jacobsen blev en flot nummer 3 i C-rækken.
  • Jacob Foged blev nummer 3 i B-rækken.
  • Alexander blev Danmarksmester i A-gruppen(!), hvor Markus kunne høste frugterne af flere års effektiv træning, da det blev til en flot andenplads i samme række. 

Foruden de ovenstående resultater var der desuden flere flotte præstationer og stævnet har helt sikkert givet en masse turneringserfaring, som de voksne medlemmer nok snart får at mærke :)

Fredag aften blev skoleskak-DM i lynskak afviklet. Her vandt Alexander med maksimum 9/9 foran Jacob med 6,5/9 i A+B-gruppen, som samlede 10 spillere.

Jacob og Alexander efter DM i lynskak (billede: Dansk Skoleskak)

 
Frem 4 fik – næsten – revanche
Skrevet af Peter Fynbo   
Torsdag, 14 December 2017 22:24

Frem 4 fik ikke helt revanche, da vi 5. december spillede ude mod Ejby 1, men næsten.

I fjor tabte Frem 7½-½, da vi mødtes. (Jakob sørgede for den enlige remis.) Denne gang var det næsten de samme to hold, og ganske vist vandt værterne også i år, men kun 4½-3½.

Jakob lagde for med en remis, så var det da ikke gået værre end sidste gang. Et par tab var vi også ude for, men Peter Kinggaard, der var med som reserve, vandt. ”Der var lige pludselig en kombination, og bagefter manglede min modstander en officer, og så havde han ikke længere lyst til at spille.” Resten af partierne blev remis. I det sidste havde Willy kvalitet og bonde i overskud og forsøgte i lang tid at vinde, men det lykkedes hans modstander at sno sig ud af klemmen.

Resultatet er meget tilfredsstillende, da Ejby var favoritter – ifølge ratingen skulle de have vundet ca. 7-1. Vi holder nu fri indtil 15. januar, hvor vi tager imod Assens 1.

Peter Fynbo

 
Transparents Minds 27. november
Skrevet af Kristoffer Dyrgaard   
Onsdag, 22 November 2017 22:46

Mandag d. 27. november byder Frem Skakklub til en lærerig aften, når vi atter byder på Transparent Minds-arrangement.

Vores to dygtige førsteholdsspillere Stefan og Torben vil fra kl. 19 spille et parti samtidigt med at de finder tid til at fortælle om deres tanker undervejs i partiet i et andet lokale, hvor vi andre vil følge matchen på "storskærm".

Så kig forbi og lær en masse fra dine rutinerede klubkammerater; det bliver både hyggeligt og lærerigt!

 
Frem 4 tabte til SØF 3
Skrevet af Peter Fynbo   
Onsdag, 22 November 2017 22:40

Mandag den 20. november havde Frem 4 besøg af Sydøstfyn 3.

For Jakob og Steen gik det fint, de vandt, endda ret hurtigt, og Jonathan og Alf spillede begge to remis. Men alle vi andre måtte ned efter langvarige kamppartier mod godt spillende gæster.

Fjerde runde i FSU’s holdturnering bliver udekamp mod Ejby den 5. december, og det bliver for en gangs skyld en tirsdag.

Peter Fynbo

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL

Kommende arrangementer

 

Se hele aktivitetskalenderen.

Se desuden skoleskakkalenderen.

Husker du ...? (tilfældig artikel)

Generalforsamling 15. april

Kære Fremmer,

Nu nærmer tiden sig for generalforsamling 2013 i Frem Skakklub. Den afholdes mandag den 15. april kl. 19.00 i klubbens lokaler. Dagsordenen kan ses her.

Bestyrelsen ser frem til at se alle medlemmer til årets generalforsamling, hvor vi bl.a. skal se tilbage på en spændende jubilæumssæson.

Vel mødt den 15. april.

På bestyrelsens vegne

Niels Henrik Sørensen
Formand

Links

Banner
Banner
Banner
Banner

Hvem er online

Vi har 174 gæster online

Frems facebook-venner