Med forhåbningen om at coronasituationen i Danmark går bedre tider i møde, inviterer Frem Skakklub medlemmerne til sommerfest og generalforsamling lørdag d. 7. august. Arrangementet vil finde sted i Ungdomshusets café og baggård (Nørregade 60).

Sommerfesten vil bestå af hyggelige aktiviteter, som afhænger af vejret - fx leg og spil i Kongens Have eller lynskakturnering/simultanskak indendørs. Aktiviteterne efterfølges af grillhygge på klubbens regning, hvorefter man kan blive hængende så længe man har lyst til!

Drikkelse kan købes til de normale priser.

Lørdag den 7. august i Ungdomshusets restaurant

12:00-14:00 Generalforsamling (se dagsorden via "knappen" nedenfor)
14:00-17:30 Leg, spil og hygge udendørs og skak indendørs
Tilføjelse: Mads forestår klubmestersimultan til sommerfesten (grundet forhindring i deltagelse 9. august i klubben).
17:30-19:00 Grillhygge
19:00-?        Fri leg og social hygge

Ideer til sociale indspark eller aktiviteter er velkomne.

Hvis du ønsker at melde dig til sommerfesten, så skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. senest 1. august.

Dagsorden for generalforsamling 7. august 2021 kl. 12-14:

  1. Valg af dirigent og stemmetæller
  2. Valg af referent  
  3. Formandens beretning
  4. Regnskab
  5. Kontingent. Bestyrelsen foreslår nedsættelse af kontingent for efteråret 2021 med 100kr, gældende for pensionister, seniorer, studerende og juniorer.
  6. Indkomne forslag. Forslag skal være skriftlige og være formanden i hænde senest 24. juli.
  7. Valg af Formand. Bestyrelsen foreslår genvalg af Bo F. Sørensen.
  8. Valg til bestyrelsen  Bestyrelsen foreslår genvalg af Kristoffer Dyrgaard Sørensen. Bestyrelsen foreslår genvalg af Tobias Ilsøe Jensen.
  9. Valg af to suppleanter. Bestyrelsen foreslår genvalg af Steen Roed og Markus Maagaard.
  10. Valg af revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af Per Stentebjerg.
  11. Valg af revisorsuppleant.
  12. Årets Fremmer
  13. Eventuelt