Du har nu muligheden for at udfordre Danmarks stærkeste kvindelige skakspiller, WFM Ellen Fredericia Nilssen, når Ellen mandag d. 15. marts forestår simultanforestilling kl. 19.00-19.55.

Ellen vandt Danmarksmesterskabet for kvinder som bare 15-årig i 2016, så skoene skal kridtes ekstra godt kombineret med at få det rigtige ben ud af sengen mandag, hvis lykken skal stå dig bi; men hvem vil ikke gerne kunne sige, at de har spillet - og måske endda fået point - mod en spiller af Ellens kaliber!

Vi ser frem til Ellens besøg. Ellen vil desuden streame under simultanen, så du har mulighed for at få den fulde oplevelse ved at fornemme Ellens tanker og reaktioner undervejs.

Links til simultan kl. 19.00-19.55: https://lichess.org/simul/vtzzPK1Q (udover tilmelding til simultanen på lichess skal du i chatten på lichess eller ved at kontakte This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. oplyse om dit navn og brugernavn på lichess, hvormed Ellen ved hvem du er).

Link til Ellens stream på Twitch under simultanen: https://www.twitch.tv/ellennilssen