Undertegnede, Per Stentebjerg, Mikkel Bruun og min tidligere klubkammerat fra Indslev, Andrew Velarde, var torsdag 13. juni i Vejle for at deltage i Vejlemesterskabet i lyn, hvor hele 50 deltagere havde fundet vej. En tendens, som jeg har lagt mærke til; folk vil gerne deltage i enkeltdags-arrangementer af en aftens varighed. Og spændvidden i styrke er virkelig stor til disse turneringer, så det noget alle gerne vil deltage i.

Mikkel Per Andrew

Turneringen blev afviklet som en stor 11 runders Schweizer, hvilken undertegnede udnyttede og scorede 54 ratingpoint efter 5 sejre. Per havde en fin turnering og scorede 6½ point. Mikkel var ikke rigtig tilfreds med sin indsats og udtrykte stor træthed undervejs. I forsørget på at vågne op, blev der indtaget store mængder kaffe og sodavand; det blev dog til 5 point med sejr over undertegnede undervejs.  Andrew sluttede med 4 point og tabte en smule rating. Andrew var ellers inden turnering justeret 300 point op, som han havde tabt tidligere, fordi han ellers lå for langt under sit EMT-rating.

Alt i alt en flot arrangeret turnering, som blev vundet af Filip Boe, der kun afgav 2 remiser undervejs, stort tillykke til ham. Der var ingen præmier til de fynske deltagere i denne omgang.  

Link til turnering

Bo Sørensen