Mandag d. 18. november er der gode muligheder for at få forbedret sine praktiske slutspil, når Tobias fra førsteholdet vil bruge aftenen på at vise os gennem nogle praktiske tårnslutspil. 

Tobias skriver om undervisningen:

Undervisningen kommer til at handle om slutspil, hvor hovedfokus bliver betydningen af aktive tårne. Det er en tommelfingerregel, som man har hørt mange gange, men som vi alligevel glemmer, når vi sidder på sidst på aftenen. Det er noget som selv de bedste i verden også har problemer med at udføre, som vi skal se i et parti. Vi starter med at spille et spændende tårnslutspil og gennemgår derefter et slutspil mellem Vladimir Kramnik og Alexei Shirov fælles. I anden del af træningen ser vi på et kort parti med en hurtig opfølgning og derefter taktiske/strategiske opgaver i tårnslutspil.

Undervisningen starter kl. 18.30, hvor det fælles oplæg slutter kl. 20, hvorefter opgaverne giver mulighederne for at fordybe sig yderligere.