I weekenden 20.-22. november deltog Alf, Clara og Leia ved Danmarksmesterskaberne for ungdom. I løbet af weekenden blev det til mange flotte resultater og gode præstationer; bl.a. slog Clara i første runde den topseedede mesterspiller i sin gruppe. Alf endte på en delt førsteplads i sin gruppe med 3,5 point; efter korrektion blev det til en fjerdeplads. Leia scorede 4,5 point og sikrede sig dermed en flot femteplads. Clara scorede med 2,5 point pænt over forventet score og er nu snart over 1500 i rating. Du kan følge turneringen via dette link, samt se den afsluttende beretning på skak.dk.

I samme weekend deltog Mads i en weekend-turnering i København, hvor corona-restriktionerne kun tillod en enkelt seksmands- og en ekstra firemands-gruppe. Mads var uheldig i første runde trods godt spil, men da det gode spil fortsatte resten af weekenden kunne Mads søndag aften glæde sig over en delt førsteplads med 3,5 point. Link til turneringen.