Odensemesterskabet 2019

Frem Skakklub inviterer til Odensemesterskabet 2019 i weekenden 11.-13. oktober 2019.
Turneringen afvikles i 6-mandsgrupper (5 runder) på Giersings Realskole i Odense midtby.
Se hele invitationen samt tilmeldingsmodulet via dette link

Mandag d. 7. januar stod på klubmesterskabet i lynskak. 
15 deltagere blev fordelt i to grupper. Efter syv spændende runder blev de to grupper parret til placeringskampe. 
I semifinalerne fik vi følgende opgør; Mikkel - Alexander og Albert - Kristoffer. Begge opgør endte efter spændende forløb 1,5-0,5 til Alexander og Kristoffer. 
I finalen tog Alexander teten med en sejr i første parti med de sorte brikker. Det lykkedes dog Kristoffer at udligne i andet finaleparti, hvormed klubmesterskabet skulle afgøres i Sudden Death. Kristoffer trak de hvide brikker og skulle vinde. Efter et yderst omskifteligt parti(!) lykkedes det til sidst Alexander at fremtvinge en pat. Alexander er dermed klubmester i lynskak 2019!

Kalender

OM 2019